Siden den kolde krig ophørte og der ikke længere forelå den mulighed, at en tilfældig galning (læs = en amerikansk eller sovjetisk præsident) med et tryk på en knap kunne sende denne verden ind i den næste, er terrorismen udnævnt til det nye folkemareridt ofte hjulpet på vej af mantraet ’krigen mod terror’.
Og her er så bogen, der kan bidrage med et historisk perspektiv på det store fællesparanoias opståen.
Terror er ikke et nyt fænomen; op gennem historien har adskillige hære ofte deltaget i særligt voldelig adfærd for at sætte skræk i fjenden, men selve definitionen på terror er lidt flydende. For eksempel blev Nelson Mandela fængslet for at organisere en beskeden kampagne for økonomisk sabotage og i den forbindelse benævnt terrorist af apartheidstyret i Sydafrika.
Forfatteren begynder terrorismens historie i Rusland 1881, hvor en gruppe, People’s Will, forsøger at dræbe zaren, og der er flere lignende episoder frem til 9/11, men det første egentlige terrorangreb finder sted i halvfjerdserne helt præcist i 1972 under den tragiske olympiade i Tyskland, hvor 13 israelske sportsfolk blev dræbt. Efterfølgende omtales ETA, IRA, Baader Meinhof (men ikke Rote Armee Fraktion) og nogle amerikanske, militære erfaringer fra El Salvador:
By terrorizing civilians, the army is crushing the rebellion without the need to directly confront the guerillas.
Terrorisme er således ikke kun terroristens våben, men også statens, som når der erklæres krig mod terror med ret til at overtrumfe almindelige borgerrettigheder.
Et af terrorismens kendetegn er den store mediebevågenhed. Således var der mellem 1968 og 1973 i alt 913 tilfælde, der kunne karakteriseres som terror med i alt 800 ofre, hvilket er mindre end det antal mennesker der årligt begår selvmord i USA og naturligvis langt mindre end trafikkens tabstal.
I bogen berøres også terroristen på film blandt andet Frederick Forsyths Sjakalen, der omhandler den berømte terrorist Carlos, som ligeledes er hovedperson i The Bourne Identity af Ludlum.
Forfatteren diskuterer det problematiske ved en krig mod terror, idet
The propaganda image of the universal terrorist has often provided a pretext for the abandonment of legality and morality by governments …
Det store spørgsmål er dermed, om begrebet terror skal omdefineres og måske tackles på en ganske anden måde, så vi undgår:
… a dystopian future of permanent war against an invisible enemy, in which the fear of terrorism becomes the rasion d’être …
Det er en anderledes historiebog, der omfordeler skurke- og helteroller og belyser faren ved politisk manipulation.
The Infernal Machine – an alternative history of terrorism
Matthew Carr
502 sider
Hurst & Co. Ltd.
2011
Birte Strandby
