Autistisk barndom er at vokse op, som om man var drattet ned fra en fremmed planet … Lidt ligesom Superman [der] savner Krypton uden at have kendt andet end Jorden. Men i stedet for superstyrke og lasersyn får heldigt stillede autister socialangst og nørderi i gave.
Litteratur om autisme er der rigtigt meget af. Der er også bøger og film, hvor hovedpersonen er autist – eksempelvis Liz Jensens ‘De ubudne’, hvor jeg-fortælleren er (en fiktiv) autist. Teatersky er skrevet af en autist der er uddannet psykolog. Det er man nødt til at tænke lidt over: hvordan kan netop en autist blive psykolog, gør de ikke mest i nørdede stillinger, hvis de fungerer optimalt?
Forfatteren fortæller om autistisk barndom. En af hans første konlusioner er, at mennesker er dumme. I barnet Jonas’ perspektiv var det sært, som mennesker kan kredse om et emne, mens de gør alt for at bevare den gode stemning og den sociale harmoni. Herefter blev forfatteren til en ti-årig der blev mobbet i skolen, og hans næste hypotese lød, at ‘mennesker er onde’. Så blev det til ‘mennesker er blinde’ for til sidst at slutte med hypotesen ‘mennesker er harmoniserende’. Det handler om, at mennesker vil gå langt for at bevare den rolige overflade og undgå emner der kan støde harmonien.
Også det vanskelige fænomen smalltalk tages under behandling, et begreb der er langt vigtigere end navnet antyder. Spørgsmålet ‘Nå, hvad arbejder du med?’ er for den ikke-autistiske en afsøgning af mulige interessefællesskaber og en invitation til statuspositionering. Smalltalk er et af de steder, hvor selv højtfungerende weirdos (som forfatteren benævner sig selv) kommer på hårdt arbejde.
Det bliver diskuteret i løbet af bogen, hvad autisten vil med sine forsøg på fællesskab, hvorfor det går galt med kommunikationen, og hvorfor autisten hellere vil spise sin skyr med en kontaktlinseæske på sit hotelværelse end henvende sig i receptionen for at få en ske.
Et af de mere interessante indslag er novellen Omvendtland om Jens Emil der har fået et nyt job. Han er ung, selvsikker og helt klar til jobbet i en virksomhed, hvor alle er autister. Det er på enhver måde en anderledes oplevelse, og Jens Emil klarer det ikke særligt godt. Han spiller i sit sprogbrug på ironi, det underforståede og det sjove – på far-joke niveau, og autisterne tager det meste bogstaveligt. Novellen er underholdende, og Jens Emil bliver lidt komisk i sine forsøg på at tilpasse sig en verden, som han slet ikke forstår.
Teatersky er ikke en selvhjælpsbog, men nærmere en fortælling om, hvordan det er at møde verden som autist. Her er selvbiografi, digte og noveller og tankevækkende formuleringer fra en autist. På sine steder kan man blive forvirret, men måske hjælper bogen læseren på vej i forståelsen af autisme.
Du er smuk, som du sidder der og eksisterer i dit blonde humør.
Teatersky
Jonas Vennike Ditlevsen
133 sider
Wadskjær Forlag
Udgivet: 2025
Birte Strandby
