Vesten er færdig, … og stanken fra den ligger kvælende i ozonlaget…
Og kvælende er også en fornemmelse, man kan få af denne roman og dens beskrivelser af livet i Kabul under Taleban-styret.
To mænd er hovedpersonerne, Atiq og Mohsen Ramat. Atiq er fangevogter, gift med en døende kvinde, og Mohsen Ramat er gift med vidunderlige Zunaira, der er veluddannet, moderne, men har måttet opgive livet uden for hjemmet, efter at Taleban er kommet til magten. En dag, da hendes mand overtaler hende til at gå en tur, kommer de til at grine af et sammenstød på gaden, med det resultat at Mohsen Ramat af de stedlige soldater tvinges til at overvære en prædiken i moskeen om blandt andet vestlig dekadance, mens Zunaira venter udenfor i solen og ikke tør rette på chadoren af skræk for talebanerne. Den lille udflugt får fatale konsekvenser, både for ægteparret, der troede sig uovervindelige, men i stedet mister alt, og for Atiq og hans hustru, der trods meget få ressourcer pludselig ser sig i stand til at give alt.
Det er et foruroligende billede af en mærkelig by uden kvinder på gaderne og en chokerende foragt for mennesker: Taleban-soldaterne går med pisk for således at hjælpe indbyggerne med at rette ind på dydens smalle sti, og Kassim, Atiqs gode ven, råder Atiq til at lade sig skille, nu da hans kone er syg, selvom hun har reddet hans liv under krigen mod russerne, og de har været gift i 20 år. Kassim har fire hustruer, og han stoler ikke på nogen af dem.
Uhyggelig som Solsjenitsyns romaner, men ikke helt uden håb.
Forfatter: Yasmina Khadra
Oversat af Hans Peter Lund
128 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 6.05.2009
Birte Strandby
