Det sidste afsluttende bind i serien om Sværdets mester er dramatisk fra første side. Milo kommer tilbage til sin fars slot. Han er blevet to år ældre, og nu er han skægget, langhåret og har ar fra mange kampe, så ingen kan genkende ham. Milos mor glæder sig over hans hjemkomst, da hun opdager hvem han er. Hans far er død, og hans fætter Rufus fejrer sin kroning med stor ståhej. Han lover folk dyre fester og krig men har ellers ingen strategi for landets fremtid, så helt populær er han ikke.
Milo udfordrer kongen som den retmæssige arving han er og kommer til at kæmpe mod kongens sværdmester, der både er større og stærkere end Milo men ikke så hurtig.
Det bliver ikke den eneste kamp, der er sjæle der skal befries, men Milo har vennerne med sig – og sin mor, og så er han en stærk kæmper. Sidenhen viser han sig også at være både overbærende og retfærdig som regent.
Illustrationerne fylder både enkelt- og dobbeltopslag, og de er voldsomme og dystert farverige. De udvider historien, så vi både ved, hvordan Milo og fætter Rufus ser ud og fornemmer den dysterhed der præger borgen. Der i øvrigt ligger i et smukt grønt landskab med ravne der flyver rundt ved slottets tårne.
Rufus er præsenteret med raseriet – vanviddet? – lysende ud af blikket, og Milo ligner efter sine kampe og kroningen en mild og klog konge.
Milos hjemkomst er ikke uden lighed med Odysseus’ eller en Hamlet-udgave, der kommer forklædt og afslører sig som det retfærdiges forkæmper.
Sværdets Mester 10
Mette Finderup
Hævn i Birkland
Illustreret af Niels Bach
61 sider
Gyldendal
Udgivet: 29.09.2015
Birte Strandby
