Mangefacetteret og broget, historisk roman med afsæt i 1600-tallets Venedig – en driftig by og en by i drifternes vold. Der er spillebuler, bordeller og fremvisning af absurditeter, og som hos forfatteren Sarah Dunant i Kurtisanen (Venedig 1527) er stemning og gengivelse af datidens Venedig betagende.
Et broget persongalleri demonstrerer alle nuancer af visdom, medmenneskelighed og menneskeligt dårskab. Ambrose leder efter Sultanens juvel, en berømt diamant på størrelse med en barnehånd. Paul leder også efter stenen, men han søger også efter sin forlovede, der forsvandt under et skibbrud fire år tidligere og hvem man betragtede som død, indtil der pludselig går rygter om, at hun er set i byen. Med sig har Paul en tjener, Carew, der ihærdigt bidrager til synderne i et nonnekloster. Indtil han møder Annetta, der kender Pauls forlovede, med hvem hun har tilbragt fire år i sultanens palads.
Intriger og plot er af shakespearske dimensioner, altså let gennemskuelige for læseren og mere bastante for karaktererne. Der er eventyr, drama og ikke mindst barbariske beretninger om menneskeligt armod.
Uden for klostret og spillebulerne huserer Maryam, kæmpekvinde og leder af den lille gøglertrup, der pludselig ser sig udvidet med en svagelig kvinde uden sprog og en lille – havfrue. En stor belastning for en gruppe fattige gøglere, der dårligt kan brødføde sig selv, men fremvisningen af en havfrue kan vise sig at blive en guldgrube. Pesten er på vej til byen, og det lægger yderligere pres på karakterne. I slutningen ender alle med at finde noget de har søgt– til stor glæde for nogen og ren tragedie for andre.
Katie Hickmann
Oversat af Ellen Mygind Kristensen
312 sider
Forlaget Punktum
Udgivet: 11.08.2011
Birte Strandby
