Indledningsvist en samling let banale prosadigte indtil man overraskes af et dybt romantisk digt med en utidig realistisk drejning til slut:
Søgende
indtager jeg dit åndedræt,
mens du sover.
Min inderste sjæl omfavner dig…
Beruset af dine sansers fulde fem
farves mine øjne af din skygge;
min forsvarsløse sjæl bedøves…
En seddel ligger på dit natbord:
’Husk at købe batterier til din clockradio’.
Romantik og humor støder sammen igen i digtet Lige langt:
…vi elskede vildt og inderligt
i det meste af 7 minutter,
af- og pålæsning iberegnet
…nå, det var et sidespring.
Cyklede videre,
Flere digte handler om kærlighed og nogle handler om ægteskab, de to ting er ikke altid sammenfaldende. I digtene Hakkeorden og Når far sender brev – er der en fremadskridende handling om problemer i ægteskabet og problemer med vægten henholdsvis, og der afsluttes i begge tilfælde med en forklarende og humoristisk pointe.
I andre digte møder man personificeringer og stilbrud som også praktiseret af Benny Andersen:
ensomheden mænger sig;
krænger en kold hinde ned over mig,
mens den tager varmen
fra det andet sæde.
Det humoristiske kunstgreb at udskifte et forventet ord med et uventet benyttes også:
Din kone forstår mig ikke.
I digtet Vred skifter fortælleren mellem had og kærlighed. Det giver nogle spændende bølger og måske en forventning, om at dette ikke er den sidste digtsamling Hans-Jørgen Vestergaard udsender.
Ud med sproget.
Tavsheden siger mig ikke noget
—
Mistroen hersker i lys og skygge;
ømhed og empati tager ikke imod
om onsdagen.
—
Lad os alle rejse os
og udråb et enfoldigt leve
Hans-Jørgen Vestergaard
127 sider
mellemgaard
Udgivet: 07.04.2014
Birte Strandby
