Lad mig med det samme slå det helt nagelfast: ‘Stormland’ er den bedste bog, jeg har læst i 2007!
Det er en roman, der har det hele.
Den er usædvanlig velskrevet, og der bliver fabuleret og spundet ender i lange baner, så det er monumental megafryd at følge med i det mere eller mindre farverige og ofte rablende vanvittige islandske persongalleri, hvor alle er beskrevet i Helgasons overdådige og virkningsfulde billedsprog.

Frådende festlig fortælleglæde
Gennem hele bogen løber en fed tråd af frådende festlig fortælleglæde og farlig sort humor. Ætsende ironi drypper fra siderne, når Helgason spidder det moderne forbrugersamfund med dets massekultur og leflen for tomhed – uanset om det drejer sig om varer, politikere, pop- eller tv-stjerner, er det hele samme slags plat-produkter: store, farvestrå-lende, flashy indpakninger uden et reelt indhold. Det intetsigende og laveste som højeste fællesnævner.

Romanens hovedperson er Böddi. Efter 10 år med studier i Tyskland er denne åndens mand vendt tilbage til sin fædrene islandske landsby, hvor han bor i kælderen i morens hus. Vi møder ham, netop som han er blevet fyret fra det lokale gymnasium, blandt andet på grund af vanvittig optræden på en udflugt.

03 i sociale færdigheder
Böddi føler sig som intellektuel højt hævet over både de stedlige beboere og det moderne tomhedssamfund. På sin weblog skriver han med sin rågule galde ikke alene om det naragtige samfund, men også rivende ondskabsfulde og afslørende betragtninger om de lokale han har set sig sur på og vil revse offentligt – og den slags bliver man bestemt ikke populær af i en lille by, hvor alle kender alle. Selv om Böddi i egne øjne er en intellektuel kæmpe blandt dværge, står han til 03 i sociale færdigheder.

Bortset fra nogle drukkammerater isolerer hans vrede og vrantne nedladenhed – og hans ofte noget uforståelige tirader – ham fra de fleste andre mennesker. Med en stædighed som en hvæsende boremaskine kører hans liv i en hastigt nedadgående spiral mod dybet.

Til sidst kan han ikke længere bære verdens dårskab og skuffelser, og hans mentale sikringer brænder helt over. På ryggen af en gammel hest og med en skarpladt pistol i lommen starter han et skæbnesvangert ridt mod Reykjavik med en tåget forestilling om at kidnappe og dræbe statsministeren og starte en verdensomspæn-dende revolution, hvis hovedsigte er at forbyde underlødige tossekassefilm og tv-kiggeri indendørs.

Der er saft og kraft og storm over landet i Helgasons roman. Helt fortjent blev den nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2007. Læs den.

Forfatter: Hallgrimur Helgason
445 sider
Forlag: Aschehoug

Anmeldt af Jan Vandall