‘Skolen bliver aldrig bedre end det, der foregår mellem lærerne og eleverne.’ (Bertel Haarder, 2013)
Nogle politiske beslutninger går over i historien, fordi de simpelthen bidrager positivt til samfundet – således for eksempel loven om folkepension fra 1891. De fleste love bemærker mange af os slet ikke, fordi de kun berører en lille del af befolkningen, og så er der de dårlige politiske beslutninger, som vi må slås med i mange år efter, for eksempel kommunalreformen i 2007 der gjorde provinsen til udkant, eller som i denne bog OK13 og den såkaldte folkeskolereform, hvis tydeligste eftermæle var en ‘effektivisering’ af lærernes arbejdstid. Det var mest regeringen der betragtede reformen som en effektivisering. Det var ikke helt sådan, lærerne så på det, og det er blandt andet, hvad Michael Pedersen beretter om i denne lille bog.
En ting man savnede var dialogen, før man satte lærernes timetal op og sparede på forberedelsestiden. Det er lærerne der ved, hvad eleverne kan kapere, og dem der ved, hvornår mere undervisning giver bedre resultater.
Den varierede helhedsskole er blevet til en monoton heldagsskole …
Forfatteren har inddelt sine erindringer om OK13 i årstal fra 2012 til og med 2015 med vægt på, hvad der sker på skoleområdet, og hvad der skrives om det i medierne. Bjarne Corydon fylder en del i forbindelse med skolereformen, fordi han tilfører en økonomisk vinkel og nogle betragtninger om folkeskolen der ikke netop er socialdemokratiske.
Begreber som effektivisering og normalisering indføres i debatten. Som forfatteren påpeger, betyder normalisering sædvanligvis, at noget skal nulstilles til en tidligere funktionsmåde, men det er ikke det der sker, når lærerne får skåret deres forberedelsestid væk, og mere effektive bliver de heller ikke. Til gengæld er der en risiko for, at eleverne ikke får det samme udbytte med travle, effektive lærere.
At folkeskolereformen ikke var en reform, er ret indlysende. Samtidigt er mistrivslen blandt unge stigende, og antallet af unge der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder har været konstant i mange år. Det eneste konkrete resultat af folkeskolereformen synes at være, at mange lærere forlader faget hurtigt igen, og at eleverne i lang tid hang på en alt for lang skoledag.
Det er lidt vanskeligt at følge bogens argumentation. Der inddrages mange kommentarer fra avisartikler og politikere, og det er ikke helt let at få overblik over alle argumenter for og imod. En indlysende konklusion synes at være, at man fremover bør inddrage fagfolket, når der skal lovgives, og en anden konklusion er, at reformen var forfejlet.
Læsningen giver nok mest mening for dem der allerede er godt inde i reformens ordlyd og, hvad der siden hændte.
Støttehjul til politikernes hukommelse
En forældres erindringer om OK13, lærerlockouten og folkeskolereformen samt en gymnasielærers erindringer om tingenes tilstand i gymnasieskolen i perioden d. 17/12/2012 – d. 16/12/2015
Michael Pedersen
60 sider
mellemgaard
Udgivet: 2024
Birte Strandby
