Ungdomsroman om brat overgang fra barn til voksen.
Peter er teenager – en tilstand der tydeligvis er belastende i sig selv. Han har problemer i skolen, problemer med faren der er taget til Afrika, og problemer med John, som hans mor er flyttet sammen med, lige efter at faren tog til Afrika, hvilket i sig selv virker lidt råddent. Og så er der Louise, skolens mest vidunderlige pige, men hende kan han vel ikke komme i nærheden af. Tilbage er Walid, vennen i lyst og nød. En klassisk teenager-møgverden hvor Peter kan dyrke sin vrede, verdens uretfærdighed og voksnes totale mangel på indsigt. Indtil faren dukker op igen, Louise viser sig faktisk at være en smule interesseret, og klassens opførelse af Hamlet giver Peter og Walid gode muligheder for at fortælle moren og John, hvem der egentligt er problemet. Og det gør de så med en forbløffende subtil brutalitet, der bliver langt mere ødelæggende end forventet. Men heldigvis er der så Louise. Selvom hun heller ikke helt er den, Peter havde regnet med.
En roman om pubertetsraseri – begrundet såvel som ubegrundet. Let læst og underholdende, men ikke helt troværdig: Ville en dreng i en niende klasse kunne gennemføre et teaterstykke så selvbevidst, at han undervejs ændrer replikker og gestik i overensstemmelse med en sofistikeret hævn? Og ville de tilskuere, det var møntet på, nødvendigvis opfatte det som sådan?
Udsynet er barnets eller den unges, men trods visse ungdommelige formuleringer tilhører sproget den voksne:
Og nu skal de få ondskab, som vor mor lavede den. Had, galde og adrenalin…
Visiret ned!
Fat lansen!
Den største kunst er kærlighed
Forfatter: Claus Holm Thomsen
126 sider
Forlaget Torgard
Udgivet: Maj 2010
Birte Strandby
