‘Efter min mening er det fuldstændig unødvendigt at have andre rovdyr end tigre’. (Citat, Stoffer)
Så er Steen (og Stoffer) på banen igen, og verden er mere usikker. Persongalleriet er det sædvanlige, forældrene, klasselærer frk. Mortensen, næsten-kæreste Susie og Marlene, verdens mest brutale babysitter, der kan finde på at smide Steen og Stoffer i seng kl. halvsyv, blot fordi de truer med at skylle hendes stil ud i toilettet.
Steen er begyndt at tage skolen lidt mere alvorligt. Han gør seriøse forsøg på at pjække, men hans mor løber hurtigere end ham – og han prøver rent faktisk at samle insekter ind til et projekt i klassen, et projekt der får frk. Mortensen til at mene, at man burde kunne give -13 i karakter.
Men i modsætning til de fleste af de andre tegneserier om Steen & Stoffer, så rummer dette tegneseriehæfte en lille stribe om, hvordan det er at være Steen: at blive indfanget af sin mor, skældt ud af sin lærer, truet af en skolekammerat og i stor stil rettet på af sin far. Er Steen i virkeligheden et offer?
Heldigvis er det ikke tilfældet. Han har masser af fantasi, han er periodisk smågenial (og han læser forbløffende godt af en seksårig), og han har modet til at afprøve sine ideer, omend de trods genialiteten ikke altid er gennemtænkte. Som det er tilfældet, da Steen vil prøve at finde ud af, hvor højt oppe over panden man kan knække æggene og stadigt få dem til at lande på panden.
Det er ikke fordi, Steen ikke prøver. For eksempel prøver han at være med i Susies far-mor-børn-leg, men det går helt galt, da hun insisterer på at en tøjkanin er deres lille barn. Han er ikke mere entusiastisk, da hans far insisterer på den årlige telttur:
Steen: – Jeg glæder mig edderhyleme til at komme hjem til flimmeren og se noget kvalificeret underholdning
Far: – Jeg burde få taget en DNA-prøve for at finde ud af, om han er min søn.
Mor: – Det er han.
Steen & Stoffer handler ikke kun om en seksårig dreng og hans tøjtiger.
Steen & Stoffer 5
Hjemlig psyke
Bill Watterson
Oversat af Niels Søndergaard
128 sider
Cobolt
Udgivet: 2022/2009, 3. oplag
Birte Strandby