Christin bliver ringet op af en gammel klassekammerat fra fortiden. En tidligere veninde er død og skal begraves i hjembyen, som Christin ikke har besøgt i mange år. Det er der flere grunde til, og Christins første tanke er, at hun ikke gider hverken tage til begravelsen eller snakke med klassekammeraten. Men alligevel taler hun, og i løbet af samtalen kommer det frem, at også en anden ven fra fortiden er død, tilsyneladende et uheld, men dødsfaldet åbner for flere spørgsmål, og Christin ender med at tage til sin barndoms by.
Her møder hun Micki, som gik på samme gymnasium som Christin. De var begge med i periferien af gruppen Smalltown Empire. Micki blev aldrig en del af kliken, men skrev anmeldelsen af Smalltown Empires bedste og sidste koncert til den lokale avis. Og det bliver Micki der ser nærmere på den tidligere vens dødsfald, og andre dødsfald der er sært forbundet til Smalltown Empires og gruppens korte karriere.
Langsomt afsløres hvad der skete dengang, hvorfor en håbefuld ung mand begik selvmord, og hvorfor gruppen blev opløst efter sin korte succes. Micki finder nogle grimme ting frem og forstår bedre og bedre, hvilke hemmeligheder der har ødelagt livet for de tidligere klassekammerater.
Synsvinklen skifter mellem blandt andre Christin og Micki, og handlingen foregår i 1986, 1993 og i 2013. Det giver en afvekslende fortælleform, og man får et indtryk af krimiens personligheder. Af en krimi kunne man måske godt ønske sig lidt mere fart over feltet og opklaringen, men som portræt af en slags mordets psykologi, er det fin læsning.
Som om vi aldrig rigtigt fandtes
Rikke Dahl
472 sider
Turbine
Udgivet: 28.03.2019
Birte Strandby
