Man skal ikke lade sig skræmme af, at der står ‘filosofibog’ i titlen. Der er ganske vist dybsindige tanker i de otte små historier, men de er på et passende niveau for børn i fem til otte års alderen. Hver historie indledes med nogle eksistentielle spørgsmål og betragtninger, som har relevans for fortællingen.
Det kan lyde lidt højtravende, men det er nede på jorden, og der er tale om spørgsmål, som børn faktisk tænker på, ligesom man kan have stor fornøjelse af at tale om de forskellige emner med børnene. De kan komme med både kloge betragtninger og friske nye synsvinkler. Fantasien er børnenes bedste legeplads, og det er sjovt at lege med.
Er det kun det, som vi kan se, der er virkeligt? Og er de ting vi ser altid virkelige? Hvor kommer vores tanker fra? Kan man se hinandens tankebilleder og følge hinandens fantasier? Hvad er hemmeligheder? Kan man holde fast i sig selv? Hvor stort er et sandkorn, og hvor mange er der?
Med legende lethed bliver de forskellige spørgsmål ført ind i samtalerne mellem drengen Sokrates og hans far, så næsten enhver samtale om perspektiver og ideer i bogens historier vil kilde børnenes fantasier og skabe billeder i deres hoveder.
Når man læser om misforståelserne med den forsvundne stemme eller nuancerne mellem ‘tankefuld’ og ‘tankefugl’, har børnene sikker mange eksempler, de kan komme i tanke om eller finde på – og det har oplæseren sikkert også.
Illustrationerne understøtter fint historierne, og bekræfter denne anderledes bog for mindre børn. Det er en indbydende indgang til fornuftige, underholdende, udviklende og interessante samtaler med dine børn. Brug bogen og få en fornøjelig stund med ungernes fantasifulde klogskab og barnlige klarsyn.
Sokrates og far – en filosofibog for børn
Tekst og ill.: Einar Øverenget & Øyvind Torseter
Oversættelse: Christel Amundsen
64 sider
Forlag: Høst & Søn
Udg.: 31.03.2011
4 glober
Jan Vandall