1 Den knuste engel, 2 Den glemte kiste, 3 Et blodigt møde.
Søn af en bøddel er en ny fantasyserie for børn i de yngste skoleklasser (1.-3. klasse) der er let læselig (lix 6-7). Der er både hele tekstsider, helsides tegninger og sider med begge dele.
Den spændende historie foregår i et middelalderligt fantasyunivers. De to hovedpersoner er Ruben, bødlens søn og Feline, fyrstens søster. Ruben har en magisk evne, som sætter ham i stand med sin dolk at hele smerten og såret, når f.eks. hans far på skafottet hugget en hånd af en tyveknægt. Feline kan svæve omkring uden at hendes fødder rører jorden, og byens folk kalder hende for den skøre pige og er bange for hendes mærkelige øjne.
Byen er beskyttet mod den ond kong Ivo, som erobrer og raserer alle de byer han drager forbi, men han lader Rubens by være, fordi byen er beskyttet af en skytsengel, Donna Dola. Hvert år fælder hendes statue en perletåre som kong Ivo får for at lade byen være i fred. Men en aften bliver statuens hoved knust. Byens beboere bliver rædselsslagne for at deres by nu skal blive hærget.
Da byens folk ser Feline samle stumperne af hovedet op, beskylder de hende for at have knust det og vil slå hende ihjel. Da Ruben vil hjælpe Feline hen til fængslet, hvor hun vil være midlertidigt beskyttet, blive han udråbt til at være hendes hjælper.
Fyrst Gino vil også have sin søster henrettet, men det lykkes for børnene at flygte fra fangehullet gennem en hemmelig gang. Feline får en magisk kiste med, der indeholder stenstøvet fra Donna Dolas hoved. Kisten viser sig også at have fem rum. Børnene finder ud af, at der skal lægges en ting i hvert rum for at hele hovedet, og de begynder en livsfarlig søgen efter de fem ting mens Gino og hans folk jagter dem.
Bind tre slutter på en cliffhanger, da Ruben og Feline bliver omringet af Ginos folk.
Serien er velegnet både til selvlæsning og til oplæsning. Tegningerne passer fortrinligt til historien, og giver børnelæserne en visuel tilgang til at støtte deres forestillinger og fantasi gennem historien. Samtidig er fortællingen spændende og underholdende nok til at opmuntre børnene til at selvlæse.
Søn af en bøddel 1-3
Forfatter: Lene Møller Sørensen
Ill.: Lars Gabel
3 bind á 48 sider
Forlag: Forum
Udg.: 14.09.2012
Birte Strandby