‘Begynder nogen at udpege fjender blandt mennesker, skal borgerne være opmærksomme,’ skrev Otto til William Dahl, romanens hovedperson, om tilstanden i Tyskland efter Hitlers magtovertagelse. Men ellers er det ikke de udenrigspolitiske budskaber, der bidrager mest til billedet af William Dahl, selvom det måske nok er oplevelsen af 2. Verdenskrig, der senere får ham til at forarges over nutidens unge (1972), der kan finde på at stemme imod et europæisk samarbejde – har de ikke fået nogen opdragelse?
Dahl er sølvvarefabrikanten, der sang arier og samlede på kunst. Han levede en stilfærdig tilværelse, og da hans kærlighed ikke rigtigt var anerkendt, elskede han i stedet ting, og hans berømmelse skyldes først og fremmest hans samling. Blandt andet ejede han mere end 30 spisestel – det ene naturligvis Flora Danica.
Maria Grønlykke bygger billedet af Dahl op med kapitler fra hans forskellige livsperioder – barndom, ungdom, alderdom. Det giver en afvekslende og god, lille roman med periodisk humoristiske beskrivelser af karaktererne. Om den lokale borgmester står der for eksempel: ‘som politiker var han vant til at omgås folk med et lemfældigt og sporadisk forhold til sandheden’.
Eller den mere prosaiske embedsmand: ‘Holgersen kendte navnene på samtlige ministre, vidste hvem der sad i Folketinget for hvilket parti,og i amtsrådet, han kendte diskontoen og formanden for sin fagforening, der måtte også være grænser.’
Som i Fisketyven kan de mere fynske stemmer med fordel læses højt: Det’ så så’n,vi kringler dæj sag.
Omgivelserne er belyst med venlig ironi, og har en anelse lighed med Wied og Bang, men sjovere, lettere – mere fynsk?
Eller med et citat fra bogen: Reti u’mærket
Maria Grønlykke
232 sider, 229 kr.
Gyldendal
Birte Strandby
