Snus Mus – Hjælp Snus Mus med at fange ludomanen

En detektivhistorie for de mindste. Snus Mus er detektiv og bor i sit ret fantastiske hjem under jorden. Der er laboratorium, bibliotek, observatorium, og Snus Mus har mottoet: Ingen sag er for lille og intet honorar for stort.

Snus Mus bliver kontaktet af politiet, der har vanskeligheder med en ludoman der tømmer køleskabe og spiller ludo. Snus Mus er dygtig og fodrer sin elektronhjerne med alle oplysninger, hvorefter skurken afsløres. Der er fire mulige skurke, og hvis man trykker for forskellige knapper ved fortællingens begyndelse, kan man få en ny skurk hver gang. Der er også en labyrint, og et par mindre udgaver af Find Holger.

Illustrationerne er fyldt med detaljer og finesser, elektronhjernen er trods fornavnet elektron- et mekanisk vidunder. Fortællingens 14 sider rummer ganske megen underholdning, så man kan læse den flere gange.

Snus Mus

Hjælp Snus Mus med at fange ludomanen

Frank Madsen & Sussi Bech

14 sider

Interaktiv bog for de mindste

Eudor

Udgivet: 2016

 

Mus og konger på Kronborg

I samme spraglede, detaljerede genre er der historiefortælling. Den foregår oven på jorden og under jorden.

Oven på jorden fortælles danskernes historie – begyndende med Erik af Pommern. Han ville gerne bygge et slot ud til Øresund, så han kunne opkræve told fra de skibe der sejlede gennem Øresund.

Under jorden var det kong Muserik der regerede over musene, der havde gang i lignende opkrævninger. Både over og under jorden har man rigtig meget glæde af det meget guld der indhentes fra opkrævningerne. Baller og store middage er hverdag.

Der er også et smukt view – tegnet – over Helsingør i 1400-tallet.

Knap 200 år senere kommer Christian den IV og genopbygger det nedbrændte Kronborg, og i de nedre gemakker hedder kongen Knapost den IV.

Det er en mager historie, men søde tegninger, der supplerer, udvider fortællingen, og sikkert kan give anledning til en del spørgsmål. Der er eksempelvis en illustration af meget flot fregat – desværre er den svensk og i krig med danskerne.

Mus og konger på Kronborg

Sussi Bech og Frank Madsen

Ni sider

E-bog for de mindste

Udgivet: 2016

Birte Strandby