Ólafur Egilsson (1564 – 1639) var en islandsk præst der sammen med sin familie i 1627 blev bortført af muslimske sørøvere. Han har selv nedskrevet beretningen om tilfangetagelsen:
‘En kort Beretning om De tyrkiske Søerøveres onde medfart og omgang, da de kom til Island i året 1627 og der borttog over 300 mennesker, ihjelslog mange, og på tyranisk måde ilde medhandlede dem.’
Beretningen findes på nettet, og den er baggrund for Slavepræsten.
I Slavepræsten hedder præsten Oluf Egilsson. Han, hans familie og andre bliver taget til fange og fragtes med skib til Algier, hvor de bliver fordelt mellem sultan, reder og sørøverne. Præsten og hans familie forbliver samlet i sultanens eje. Muslimerne slår islændinge ihjel, men behandler dem relativt godt som slaver, sørger for god kost og god behandling af børn.
Kort tid efter tilfangetagelsen bliver Oluf af sultanen sendt tilbage til Danmark i forventning om, at han skal skaffe penge til at frikøbe de andre islandske fanger. Det bliver en dramatisk rejse, men han kommer til Danmark i 1628 og får foretræde for kongen, Christian IV, der herefter sender en slaveopkøber til Algier for at denne skal købe de islandske, norske og danske slaver hos sultanen.
Slavepræsten er skrevet med udgangspunkt i den oprindelige beretning, men mere detaljeret og synsvinklen følger i stort omfang også Asta, præstens hustru, der er en af de fanger, som det lykkes Christian IV’s agent at opkøbe. Hun når først til Danmark i 1637, efter en tid hos sultanen og en rejse der ikke er mindre dramatisk end Olufs. Familiens børn er ikke inkluderet i frigivelsen.
At skabe en roman på baggrund af en ældre autentisk tekst er fint, og beretningen er udmærket, omend skrevet i en til tider meget refererende stil der bliver lidt tung at læse.
Slavepræsten
Hans-Henrik Sørensen
239 sider
mellemgaard
Udgivet: 2024
Birte Strandby
