Liv er skuespiller ved teatret, og hun har netop mødt en sympatisk mand. Det kunne være et godt liv, men af en eller anden grund – som læseren ikke umiddelbart kender – er det ikke det. Liv er glad for Magnus. Alligevel har hun nogle forbehold. Efterhånden opdager læseren, at hun hænger fast i en fortid, mere præcist en ulykke i fortiden der gør, at hun har vanskeligt ved at bevæge sig fremad. 

Forholdet til Magnus er ret fantastisk, livet går efter et skema der dækker over skrøbelighed og mindreværd:

Mit mindreværd er endnu mere udtalt end før, fordi Helene Ravn er meget høj og smuk og klog.

Men hele korthuset vælter, og Liv opsøger konflikt. Magnus forstår det ikke, men værdsætter, at Liv  anstrenger sig for at rekonstruere det gode forhold.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre, så jeg laver mad til ham. Jeg laver hjemmelavet tomatsuppe til ham, jeg er en god kæreste.

En graviditet vender op og ned på tilværelsen, og så går det galt igen. Denne gang påvirker det hendes arbejde, og Liv bliver sendt til psykolog:

Hun rækker mig sin hånd og sit smil, det er svært at tage imod, der er penge og nervesystemer imellem os.

I brudstykker får læseren bidder af Livs barndom i tiden op til den ulykke der ændrede hendes verden og hendes personlighed. Liv arbejder hårdt på at komme forbi ulykken, men skylden og skammen hænger godt ved. Som læser kan man næsten føle Livs smerte, selv om hendes reaktionsmønster måske ikke er indlysende logisk for alle. Det kan næsten gøre ondt at læse ‘Skoven stille, solen lav.

Skoven stille, solen lav

Charlot Roslev

103 sider

forlaget rød panda

Udgivet: September 2025

Birte Strandby