Ungdomsroman om verden efter den store katastrofe – en smitsom sygdom, der har ramt alt levende, mennesker, dyr, planter.
Nanna og Freja på 12 og seks år bor sammen med deres far i en bunker under deres bedstefars hus. Deres far har forbudt dem at gå ud, men tiden er ved at falde dem lang, og gennem et periskop kan de se visne træer, havet og himlen. En dag da faren sover, lister de ud. De møder ingen trusler, og faren accepterer, at de opholder sig udenfor, hvis de holder sig ude af syne fra den nærliggende by. Men en dag er han nødt til at bede dem finde deres gamle lejlighed i byen, så de kan hente noget medicin, for han har også fået den farlige sygdom.
De to piger tager af sted. Nanna mener nok, at hun kan finde vej til lejligheden, men det er seks år siden, hun sidst har været der. Verden skulle være affolket, men de møder flere på turen, et gammelt ægtepar, der har opholdt sig langt fra andre mennesker, og derfor ikke er smittede, og i byen møder de drengen Fugl, der kender byen ud og ind og ved, hvor madlagrene findes, og i sin ensomhed har han også fundet fornøjelserne for ’Palle alene i verden’.
Han hjælper pigerne, men det begynder at haste med at finde medicinen og komme hjem til faren. Slutningen rummer både håb og sorg.
Autentisk fremstilling af verden efter sammenbruddet – og overbevisende gengivelse af det svære valg mellem klaustrofobien i bunkeren og den kroniske frygt for verden udenfor.
Jan Henrik Nielsen
Oversat af Janne Hansen
256 sider
Jensen & Dalgaard
Udgivet: 2013
