Skønt visse ligheder med Brødrende Løvehjerte og Harry Potter er Sjæleheleren grundlæggende tragisk.

Romanen handler om Ellie der er tolv næsten tretten. Hendes far har forladt familien til fordel for Pauline. Ellies mor har været ked af det, men er på vej op igen. Det samme kan man ikke sige for Ellie og hendes storebror, Mark. De er hårdt ramte, og det bliver værst for Ellie.

Faren har stort set tabt interessen for sine børn. I skolen har Ellie veninden Betty. Betty er ikke verdens bedste veninde, og Ellies forældre er tilsyneladende totalt uvidende om, hvordan deres børn går og har det.

Ellie oplever også at blive truet på hjemmefronten, og så er der, at sjæleheleren dukker op. Han lever i Ellies anden verden, hvor han hjælper mennesker til at få det bedre, hvadenten de er kommet til skade, eller de trækker rundt på skyld og sorg. I helerens verden er der også problemer blandt andet med ulve der er begyndt at angribe mennesker. Heleren vil til Sjælenes by, hvor han forventer at finde en anden heler der kan hjælpe, og Ellie tager med ham, mest fordi hun ikke ellers ved, hvad hun ellers skal gøre i parallelverdenen.

I den virkelige verden kan Ellie ikke huske noget om heleren, men hendes oplevelser der gør det indlysende, hvorfor der er brug for en fantasiverden. Betty svigter grusomt, og Ellie kæmper for at overleve hverdagen i skolen og hjemme.

Sjæleheleren er en brutal omgang, og det lykkes i høj grad forfatteren at formidle den totale ensomhed der kan være forbundet med at være overset teenager i et sammenbrudt ægteskab mellem to selvoptagne egotrippere. Ellies parallelverden hvor det onde er samlet i en karakter er langt lettere at have med at gøre.

En interessant og gribende roman for teenagere, måske er den også vedkommende for forældre under og efter skilsmisse.

Sjæleheleren

Ina Jensen

260 sider

Platform

Udgivet: 2022