… jeg tror vi trænger til en form for forandring

Endnu engang er det norske forlag Res Publica på forkant med aktuelle emner. Forlaget har blandt andet udgivet Uro i Euroland, Krise og medansvar, Frykten for alderdommen, Gull eller grønne skoger, Velferd på avveie og Likeverd – grunnlaget for demokrati – udmærkede værker der fortæller, hvor vi er på vej hen, og hvorfor vi ikke skal lukke øjnene, når det går ned ad bakke.

I Sirkuset handler det om den amerikanske valgkamp, om hvad det egentligt skete. Med præcise beskrivelser og mange detaljer får vi først kampen om at blive republikansk præsidentkandidat og siden beretningen om nomineringen af den demokratiske kandidat. I republikanernes proces indledte man med 17 kandidater, mens Hillary havde fire konkurrenter.

Det iøjnefaldende er selvsagt Trumps måde at kandidere på. Ikke at amerikanske kampagner lige pludseligt bliver smagløse, det har de været et stykke tid, og selv en angiveligt sympatisk kandidat som Bernie Sanders holder sig ikke tilbage for at tilsvine Hillary Clinton for at fremme egen sag. Men i Guds eget land skader det tilsyneladende ikke kampagnen, at man promoverer sig selv ved at kaste smuds på konkurrenterne.

Donald Trump var i forvejen kendt for tv-showet The Apprentice, og så er han velkendt som manden uden filter, hvad enten det gælder synet på kvinder eller mennesker med en anden tro. Som også nævnt i Den store joker, er genkendelsesprocenten 100, og hvis man søger underholdning, så er der fuld valuta for pengene ved valgdebatterne.

Udover et sprogbrug der satser mere på effekt end på visioner så var Trumps budskaber også klarere og mere direkte end modpartens. Han benyttede enhver lejlighed til at snakke om totalt og komplet stop af muslimers indrejse i USA eller mur mod Mexico. Bemærkelsesværdig var Sarah Palins særlige, retoriske støtte til Trump: Kick ISIS’ ass; og det appellerede til dem, der var trætte af at blive snakket ned til af eliten. Trump vandt 36 ud af 54 valg i den republikanske nominering. Trumps tilhængere støttede udsigten til forandringer i samfundet, mens hans modstandere frarådede nomineringen af Trump, fordi de antog, at det ville sikre Clinton valgsejren.

Clintons vej til magten ligner en kroning af partiets foretrukne kandidat, uafhængigt af hvad vælgerne måtte mene eller hvad der måtte være af visioner for partiets videre vej. Clintons lejr kunne ikke definere, hvad hun stod for og hvad hun ville kæmpe for i valgkampen. 85 slagord var på bordet, blandt andet: Fairness First, No Quit, Progress for all. Sanders kørte på at ville skabe forandring, men Clinton ville stort set fortsætte Obamas linje.

Selv de to præsidentkandidaters voldsomme mangel på popularitet, gjorde ikke plads til kandidaten Gary Johnson fra Det Libertarianske parti, der cyklede 711 kilometer gennem Iowa i 2011 for at få det amerikanske folk i tale. Mediedækningen var ikke med ham, og det lykkedes ikke dengang, men i det skumle klima i 2015 prøver Johnson igen. Desværre har han nogle svagheder og spørger: Hvad er Aleppo? Og da forfatteren spørger, har han intet kendskab til Norge, udover at landet er med i NATO, hvilket blev oplyst af forfatteren sekundet inden.

Resultatet er, at amerikanerne vælger mellem to usympatiske kandidater, og valget mellem mere af det samme eller noget anderledes. Samtidigt betragtes valget af Trump som en reaktion på elitens nedgøren af underklassens frygt for indvandring og arbejdsløshed, ligesom det bekræfter at 70 % af de amerikanske vælgere ønsker forandring.

Make America Great Again?

Slutningen byder på en række underholdende fakta, såsom at Clinton slog Trump nationalt med 2,8 millioner stemmer, og at mere end 84 millioner mennesker så den første tv-debat mellem Clinton og Trump.

Are Tågvold Flaten

Sirkuset

Clinton, Trump og tidenes valgkamp

397 sider

Res Publica

Udgivet: 2017

Birte Strandby