Roman der besvarer flere af de store spørgsmål i tilværelsen:
Hvad sker der for eksempel, når man generer to søde ældre damer?
Hvem kommer man i kontakt med, når der i kontaktannoncen står sirile gentlemen søges?
Kan kommunale embedsmænd effektivt afpresses til at ændre lokalplanen?
Margit og Alma er de to søde, gamle damer. De passer hver deres have og hus og den fælles formiddagskaffe. Faktisk gør de ikke en kat fortræd. Men så beslutter kommunen at bygge en ferieby i nærheden, og deres haver må vige pladsen for en tilkørselsvej. De to damer får tilbudt økonomisk kompensation og en midlertid genhusning på det lokale plejehjem, der ledes af despoten Ulla, og pludselig får de masser af grunde til at opføre sig mindre sødt, og det viser sig, at man sagtens kan lære edb og at gå på nettet, selv om man er omkring de firs, ligesom en høj alder viser sig ikke at være en hindring for at påvirke verdens gang.
Det er en sød historie, og den minder i opbygning om børnebøger fra tresserne og halvfjerdserne i lighed med dem om den onde byggematador, der vil ændre verden uden hensyn til den foreliggende idyl – og som naturligvis fejler voldsomt.
Der er enkelte småfejl i romanen. Eksempelvis studser man over, at Alma efter 40 års bekendtskab og formiddagskaffe fortæller Margit, at hun kun serverer hjemmebag for sine gæster, og de to damers overraskelse over fremgangsmåden ved tøjindkøb giver nærmest indtryk af et liv i total isolation, men bortset herfra er det en lille hyggefortælling med en næsten romantisk slutning.
Forfatter: Karin Brunk Holmqvist
Oversat af Marielle Nielsen Hansen
264 sider
Forlag: Cicero
Udgivet: Maj 2010
Birte Strandby
