Det måtte jo komme: coronatid i børnelitteraturen. I denne udgave velegnet til let øvede læsere i indskolingen. Teksten er let og kort, og de mange illustrationer understøtter teksten, så man let kan fange bogens enkle, men geniale pointe. Sikke en coronadag! lægger blandt op til, at børn og forældre/lærere taler om denne sære undtagelsestilstand, hvad det betyder, og hvad man måske frygter.
Caja bliver vækket af far: Caja, du skal op. Vi har ikke fri, min skat.
Så sidder Caja og laver lektier, og far passer sit arbejde og taler i telefon. Caja savner sin mor og sin lillebror. De er i sommerhus, fordi Cajas lillebror er født for tidligt og ikke må blive udsat for smitte. Caja savner også sine veninder, sin klasse og sin farfar. Hun må ikke engang klappe naboens hund, for så kan hun risikere at bringe smitte videre til sin nabo, der er særlig sårbar overfor smitte.
Der er mange ting der undrer Caja, men i drømme får hun en funball, og det gør far også. Så drager de ud i byen inde i deres bolde og møder andre der også er inde i bolde. Så kan de ikke smitte, og Caja og hendes veninder kan være sammen, næsten som de plejer.
Det er en sjov historie med en god ide, og måske er det et godt oplæg til at tale om coronakristen. Om historien kan virke tiltrækkende på de unge læsere, er ikke til at sige. Der er ikke så meget at komme efter, udover at historien forholder sig til tidens tilstand og måske åbner for hvordan man kan sætte tanker og ord på en vanskeligt begribelig krise.
Sikke en coronadag!
Marianne Randel Søndergaard
Illustreret af Gunhild Rød
48 sider
Lix: 14
Straarup & Co
Udgivet: 02.06.2020
Birte Strandby
