Guide til effektiv sidemandsoplæring
Her er en værktøjskasse til den, der skal overdrage opgaver til en ny medarbejder eller til kolleger.
En del af grebene kan man genkende fra pædagogikken, for eksempel læringsstile som Svend Erik Schmidt introducerede i 2008. Schmidt anvender fire læringsstile: auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk. I folkeskolen kaldes det se-, høre-, røre- og gørebørn, men læringsstile handler også om betingelserne for læring, og det er en fordel for en oplæringsansvarlig at vide, hvilken læringsstil kollegaen har. Det kan være deduktiv eller induktiv læring er den bedste vej frem, det kan være ren påfyldning eller muligheden for at teste tingene i praksis. Det afhænger af opgaverne og af personen der skal lære, men tidspresset kan også være en faktor.
Nogle værktøjer synes indlysende, men måske er de alligvel værd at nævne. Eksempelvis er det praktisk at finde ud af, hvad kollegaen ved i forvejen, så man ikke keder vedkommende med at overlevere alt det, han/hun allerede har styr på, men med det samme overvejer, hvilke læringsmuligheder der fungerer bedst. Frit efter psykologen Vygotsky inddeles læring i tre zoner: komfortzone – det man ved i forvejen, nærmeste udviklingszone – det man let kan lære, og rød zone der er så langt fra komfortzonen, at det er vanskeligt at forbinde læringen med den viden, man har i forvejen. Eller som de tre zoner benævnes: gab, guf og gisp.
For at få styr på hvor kollegaen befinder sig, kan man tage sig tiden til at spørge til vedkommendes kendskab til det emne der skal læres, finde ud af hvor hans/hendes komfortzone slutter og begynde der. Måske er det en fordel at tegne billedet af det færdige resultat, eller måske er det en fordel at tage delelementerne et ad gangen.
Som i pædagogikken inddrages også Blooms taksonomi og Rudolf Steinerskolernes hjerne, hjerte, hænder, ligesom processen huske, forstå, anvende, analysere, vurdere og skabe gennemgås med henblik på oplæringen.
Det er vigtigt at huske, at den oplæringsansvarlige også er ansvarlig for dialogen, de åbne spørgsmål der skal få lærlingen/kollegaen til at reflektere over egen læring og for prioriteringen af opgaverne. Det kan være en fordel med relevante eksempler, og det kan være en fordel at vente med at beskrive undtagelser, til principperne er på plads
Modstand mod forandringer har været et emne i organisationsteorien i mange år, og det får også et kapitel her, ligesom kolleger med hang til mismatching – kritiske spørgsmål til processen, udtale af tvivl om opgavens tilrettelæggelse – kan stille særlige krav til læring. Forfatteren understreger i den forbindelse, at det udmærket kan være mismatcherne der bidrager til udvikling af opgaver og virksomhed.
Der er udmærkede eksempler herunder et eksempel på en småsadistisk ledelsesstil med stor effekt. Til gengæld savner man et stikordsregister, men layoutet er nydeligt og indbydende.
Sidemandsoplæring
Videndeling i praksis
Line Sander
182 sider
Gyldendal Business
Udgivet: 25.02.2021
Birte Strandby
Omtale i Villabyerne.dk: https://sn.dk/Villabyerne/Hvem-skal-vide-hvad-i-en-organisation-Ny-bog-kaster-lys-over-det/artikel/1414160