Det er relativt sjældent at møde en meta-meta-roman, men her er en i al sin glans. Her er både et fortællelag, et andet fortællelag der forholder sig til det første, en forfatter der forsøger at finde hoved og hale i det hele, et par karakterer der forstyrrer de gode hensigter, og en læser som måske nok er forvirret, men som også bliver godt underholdt. Det er lidt, som hvis nogen har taget Sofies verden af Jostein Gaarder, blandet den med filmen Stranger than Fiction fra 2006 og placeret produktet i et genkendeligt dansk miljø i København.
Som det første kommer der en beskrivelse af læseren. Det er ikke sikkert, den passer helt, men det kan godt betale sig at fortsætte læsningen. Den første karakter er Thea, og hun må være en af Guds udvalgte. Ganske vist er hun besvimet på badeværelset, men hun er fuldstændig frisk, da hun vågner. Hun ser godt ud, og hun har nyligt tabt to kilo. Hendes børn sidder i stuen og laver lektier:
– Vi elsker dig, sagde de i kor og kiggede varmt op på Thea. Så henter den ene et glas rødvin til sin mor, og Thea slapper af foran fjernsynet, hvorfra det annonceres:
– NATO har i dag vedtaget en lov om at ulovliggøre alle former for krig.
Det er omtrent her, man kommer i tanker om, at man sidder med et stykke fiktion.
De næste karakterer vi møder, er Tor, Erik og Hanz der har oprettet deres egen lille læsekreds. Erik har medbragt en litteraturliste fra sit studium, og Hanz opdager til sin overraskelse, at hans ufærdige manuskript som han har sendt til alle danske forlag står på listen. Det skyldes ifølge forlæggeren en inkompetent studentermedhjælper- Ikke desto mindre bliver udgivelsen fulgt op af arbejdet på en roman med titlen Selvmord.
Trods titlen udvikler både roman og karakterer sig i andre mere håbefulde retninger, og selv om det kommer til en brutal slutning, er der masser af lyspunkter undervejs, og vi lærer om nye begreber såsom ‘periodisk dysleksi’ der kan gøre tilværelsen virkeligt vanskelig for både undervisere og TV-stationer. Ydermere har flere karakterer en forkærlighed for numerologi, hvad der komplicerer læsningen en smule.
Overordnet er det langt mere komisk end forvirrende, og det lykkes forfatteren at pege på helt nye veje for litteraturen.
Selvsving
Rikke Arnholtz
134 sider
Brændpunkt
Udgivet: 10.04.2025
Birte Strandby
