En anderledes selvbiografi skrevet i fragmentariske småbidder, hvilket meget godt gengiver, hvordan man ofte husker barndom og ungdom. De korte tekster serveres ca. en på hver side uden tunge beskrivelser, og uden at læseren belastes af ulideligt lange bindinger mellem begivenhederne, samtidigt med at teksterne fortæller alt det, der har betydning, alt det der former mennesket.

Det handler i første omgang om barndommen med forældrene og de tre søstre, praktisk omtalt som søster et, søster to og søster tre. Langsomt bliver verden større, og erindringen begynder at omfatte klassekammerater, kærester, mennesker i nabolaget som eksempelvis lærerne, hvis to børn hedder Søren og Mette sandsynligvis efter den tids læsebøger i første klasse.

Det er en relativt almindeligt barndom og ungdom, men lidt anderledeshed kommer ind, da det viser sig, at kærester kan være af begge køn, og med den stigende interesse for eget køn kommer en distance til faren og hans moralsæt. Det udvikler sig til en krise, der bølger frem og tilbage også påvirket af farens sygdom, og ordet homoseksualitet bliver først nævnt i barndomshjemmet, da faren er død.

Som biografi betragtet er bogen lettere at komme igennem end de fleste, og til trods for den fragmentariske tilgang får læseren alligevel et klart indtryk af de oplevelser og påvirkninger, der har skabt personligheden og ikke mindst af de vanskeligheder og overvejelser, der har vejet tungt. Desuden findes spredte aftryk af tiden via musikken, pædagogikken, undervisningen, og via forholdet til udlandsrejser og til kollektiver, aftryk som mange vil kunne nikke genkendende til.

Så af en selvbiografi at være er den relativt indbydende.

Christian Yde Frostholm

208 sider

Gyldendal

Udgivet: 26.08.2011

Birte Strandby