Hellebergs nyeste roman om livet i guldalderen følger smukt efter romanen ‘Alberto’ om Thorvaldsen fra 2006 og ‘Kamma’ om Kamma Rahbek fra 2011. Så Helleberg kender sit miljø og fortsætter progressionen med en roman om den yngre fru Heiberg. Som i ‘Alberto’ formår Helleberg at formidle snavset, fattigdommen og misbruget uhyggeligt nærværende, og som i de to nævnte romaner danner politik og borgerskabets intriger bagtæppe for hovedpersonernes holdninger og bevæggrunde.
Af alle ulykker er ægteskabet da den største … jeg kunne umuligt tilføje et andet menneske så stor en ulykke.
Det tænker hovedpersonen, Hanne, da Heiberg første gang frier til hende. Som succesrig og smuk ung teaterskuespiller modtager hun adskillige ægteskabstilbud. To af de mænd hun afviser begår selvmord, og da hun gifter sig med Heiberg, er det til dels fordi ægteskabet kan beskytte hende i en verden, der fungerer på mændenes præmisser. Scenesat giver et godt billede af en klog, modig og – forståeligt kynisk – kvinde, der har formatet til at vokse ud af den fattigdom og væk fra det misbrug, der præger det ubehagelige barndomshjem. En danselærer sender hende til teatret, og her møder hun Heiberg, der skriver roller til hende i sine skuespil.
Romanens første del handler om tiden indtil ægteskabet med Heiberg, og den anden del slutter et par år før Heiberg dør.
Mange af tidens personligheder optræder i bogen – der er glimt af Frederik den 7. og grevinde Danner, af den evigt forurettede H. C. Andersen, af Henrik Ibsen. Den begyndende diskussion om demokrati berøres, og flere andre af datidens debatter indgår, eksempelvis er både fru Heiberg og hendes svigermor, Thomasine Gyllembourg, indædte modstandere af pigeskoler og giver skriftligt forargelsen luft.
‘Scenesat’ udfordrer ikke fru Heibergs egne erindringer ’Et liv genoplevet i erindringen’, men er alligevel en glimrende roman med en overbevisende stærk karakter i hovedrollen.
Scenesat – En roman om Johanne Luise Heiberg
Maria Helleberg
344 sider
Samleren
Udgivet: 05.11.2012
Birte Strandby
