En bog om Amalie fra Amalies verden og Paradise Hotel skrevet af Amalies mor. Det er dels i lighed med Michael Klints bog om ’De unge mødre’ en bog om et af tidens mere interessante fænomener: Eksponering, dels er det en slags biografi – om Amalies mor og om Amalie.
Vi begynder med biografien: Amalies mor fortæller om sin ungdom, om sit ægteskab og de tre børn og om tiden som alenemor. Her er det interessant at høre, at Amalie og hendes mor betragter sig som en slags outcast i forhold til både den fine privatskole – og hvad der er værre: i forhold til folkeskolen. Først på en Rudolf Steiner Skole fik Amalie genvundet troen på, at hun var lige så meget værd som andre børn.
Yderligere har forfatteren ikke meget tilovers for det danske uddannelsessystem, men betegner uddannelse som vejen til et firkantet otte til fire-job og hylder, at datteren forlader skolen for at gå til casting på forskellige reality shows, selv om Paradise Hotel ikke hører til morens favoritudsendelser. Forældremøder i folkeskolen betegnes som uendeligt kedelige og forudsigelige, og man må fastslå, at det danske uddannelsessystem ikke rigtigt sælger hos alle.
Det store behov for eksponering hos både mor og datter hænger tilsyneladende sammen med, at medieeksponering fungerer som en slags succeskriterium, og hvis man måler livskvalitet i spalteplads og skærmtid, så er der ingen tvivl om, at Amalie er i eliten.
Bogens forfatter forfægter i samme forbindelse sin og Amalies ret til selv at vælge vejen med de omkostninger og gevinster der følger med et liv på tv.
Charlotte Lytton Kejser
179 sider
Mellemgaard
Udgivet: 07.05.2013