Man dumper uden forvarsel lige ned i Otto og hans verden med både døde, halvdøde og spøgelser med astma. Astma får man af at bo i en støvsugerpose.
Spøgelserne i Ottos verden kan både blive syge og æde meget, og hvor Superman hæmmes af kryptonit, og vampyrer sædvanligvis har respekt for kors og hvidløg, så er spøgelserne her bundet af metal for eksempel sølvpapir. En vigtig viden der selvsagt falder i de forkerte hænder, og så udvikler dramaet sig.
Otto er elleve år, og han kan se spøgelser. Dels de tre, han bor sammen med og den zombieflagermus, der agerer hans kæledyr og dels alle mulige andre spøgelser udenfor huset. Hans gode veninde Emily kan ikke se spøgelser, men hun tror på det, Otto fortæller hende.
Historien begynder med, at naboen dør, og efterfølgende kommer en Mand med Le og henter hans sjæl. Det er ikke manden med leen men en af hans dårligt betalte ansatte, nemlig Scary Harry, der står for forsendelsen til dødsriget, og det sker i øvrigt via et samlebånd i bornholmeruret. Scary Harry er trods sit lidt triste, underbetalte hverv en farverig skikkelse med et krydret sprog: Flet næbbet, din lille vampyrhamster. Sprog og absurditeter er denne børnebogs vigtigste krydderi.
Dernæst forsvinder et af husets tre spøgelser, og ved et tilfælde opdager Otto og Emily, at spøgelset er fanget af den lokale direktør for Scaryland, der er ved at opbygge en ægte forlystelse. Otto og Emily er opsat på at redde deres spøgelse, og Scary Harry hjælper til, men det bliver alligevel temmelig gyseragtigt i slutningen.
Sonja Kaiblinger
Illustreret af Fréderic Bertand
Oversat af Jacob Jonia
232 sider
Turbine
Birte Strandby