Sameproblemet er en norsk roman. Den er også et kampskrift. På forreste flap er gengivet uddrag af anmeldelserne fra de førende norske medier. F.eks. citatet fra Dagbladet: “Romanen er en rasende, frygtløs, velformuleret og ekstremt velanbragt anklage mod den norske stats lange og vedvarende undertrykkelse af samisk kultur og historie”.

Det er ikke ved siden af. Forfatteren Katrine Nedrejord (f. 1987), der har rødder i Finmarken, modtog den fine Brageprisen og P.O. Engquists Pris for Sameproblemet, som altså nu er udkommet på dansk.

Jamen hvad skal vi dog med den – ud over at følge med i hvad der rører sig i vort broderland Norge. Vi har jo ikke et sådant minoritetsproblem. Og dog, mon ikke en grønlænder eller fire vil kunne genkende i hvert fald noget af det, som Katrine Nedrejord drager frem..

Den unge Marie Engmo er bosat i Paris, hvor hun er freelance journalist, er kæreste med franske Clement og netop har født deres datter Anna. Marie rejser hjem alene til Seifjord i Finmarken. Hendes mormor, på samisk Ahkku, er død efter et langt og aktivt liv for den samiske sag.

Marie forkaster udtrykket Lapland og foretrækker Sápmis.

Marie vedkender sig sit ophav og er indstillet på, at Anna også skal kende det, når hun er vokset op.

I løbet af bogen hører vi om Ahkkus aktive liv. Hendes kamp for sagen i kommunalbestyrelser og andre steder.

Marie får topkarakter ved en mundtlig eksamen i historie. Bagefter undrede hun sig over, at hun vidste mere om Belgisk Congo og Idi Amin, end hun vidste om Sápmi.

“Censor var henrykt, censor sagde til min lærer, at jeg virkede til at vide alt… MEN JEG VIDSTE JO IKKE NOGET OM DET DER BETØD NOGET”, siger hun. Versaler bruges en del i bogen.

Marie møder racisme i skolen, på universitet i Oslo. Og beslutter sig for at bosatte sig i Paris.

Hendes ungdomskæreste dropper hende, fordi han ikke gider at høre på, at hun betragter sig som same.

Budskabet i romanen er klart: Den norske stat ville udrydde den samiske kultur, så Norge blev homogent.

Alle samer har to fornavne, et de bruger til hverdag og et, der står i de norske registre. Navne må nemlig ikke se samiske ud de i norske registre.

Hvad er tegnet på en same? Der var engang raceforskere prøvede at finde tegn på et samisk skelet. De forsøgte at måle sig frem til, hvem de var. Det havde de ikke behøve. Det eneste håndfaste kendetegn er koften. Etniciteten er et klædningsstykke. Uden kofte hvem som helst. Med kofte same. Der er talrige eksempler på, at samerne blev mødt af talrige fordomme og en del konspirationsteorier.

Den samisk-norsk forfatter, Kathrine Nedrefjord har boet i Paris siden 2011. Hun debuterede i 2010 og regnes for  en af de vigtigste forfattere i sin generation.

Sameproblemet

Roman

Forfatter Kathrine Nedrefjord

På dansk ved Sara Koch

400 sider,

Udkommer 30 januar 2026

Gads Forlag

Anmelder Bjarne Gregersen