Køer skal tages alvorligt (Gustav Wied)
I dette sidste bind af Hans Otto Jørgensens erindringstrilogi, omfattende Hestenes øjne og The Factory, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvad skaber en forfatter?
Den unge forfatter finder inspiration i sine nære omgivelser – især er moren beskrevet poetisk, omend hendes verden alene består af gøremål og pligter i landbruget fra tidlig morgen til sen aften, hvor svigerfaren slukker lyset, når han synes, dagen er slut. Trods skribentambitionerne er det landbruget, der tilbyder beskæftigelse, og vores hovedperson ved alt om køer og en del om landbrug (men ikke at Agromek i Herning trods det internationale tilsnit staves med k og ej med c). Det bliver til mange flugtforsøg ud i verden: På universitetet, til Paris som usikker studerende, i kibbutz og til Rusland med guide. Undervejs gennemlever han lige så mange forhold med og uden børn. og det er en bog om drømme, illusioner og kampen med det nærværende især eksemplificeret da han forsøger sig med kone og børn i et kollektiv, men må sande at de gode intentioner og drømmene kan strande på uvidenhed.
Romanen slutter i en genkaldet bekræftelse, en forståelse mellem moren fra den arbejdstunge hverdag og Zeet, der kommer fra forfølgelse og tortur.
For dem der har gennemlevet halvfjerdserne, er der mange interessante fixpunkter og også en kort, subjektiv Jyllands-guide, en Israels-guide – eller måske nærmere en slags ordliste, og en tekst om undertrykkelse, om Gulag og Herta Müller.
Romanen indeholder et rigt indblik i forfatterens univers med afspejlinger af ungdomsoprør, spring mellem fortid og nutid og søgen efter flere sandheder.
Hans Otto Jørgensen
312 sider
Gyldendal
Udgivet: 26.10.2010
