En roman om Jon er, som den omfattende titel antyder, udformet som en række breve fra den unge præst, Jon, til hans gravide kone Thorunn. Jon er rejst fra Thorunn i Nord, fordi jordskælv og ondsindede rygter om, at han skulle have dræbt Thorunns afdøde ægtemand, har drevet dem til beslutningen om at søge mod et bedre liv i Sydlandet. Jon er derfor rejst i forvejen, tværs over landet, for at forberede et nyt fælles hjem for familien.

Uheldigvis følger både rygter og farlige naturfænomener med rejsen til syd, hvor vulkanen Katla hærger og hvor Jon stadig må forsvare sin uskyld i spørgsmålet om den afdøde ægtemand.

Brevene inviterer os på en rejse ind i 1700-tallets Island, hvor læseren (i rollen som modtager Thorunn) bliver en del af et land, der på alle måder er præget af store omvæltninger.

Jon, der udover at være præst, også oversætter vigtige værker til Islandsk og har færdigheder i lægekunsten, tager med sit rejsefølge ophold i en grotte, der bliver omdrejningspunkt for nye filosofiske overvejelser, videnskabelige fremskridt og politiske samt religiøse diskussioner.

Trods fremskridtets og videnskabernes store tilstedeværelse i brevene, er myter, overtro, drømme og skrøner i mindst ligeså høj grad repræsenteret og flettet ind i virkelighedens fortællinger, hvilket synes at løfte bogens univers og på en sær måde at give fortællingen autoritet.

Interessant er det at betragte, hvordan mange problemstillinger, der tages op gennem romanen, ligner eller på anden vis har relevans for nutidens samfundsdebatter. Explicit bliver det, når Jon i et tidligt kapitel omtaler en katastrofe, der har fundet sted d. 11. september og hvordan mennesker synes at huske præcis, hvad de foretog sig på tidspunktet for katastrofen. Mere subtile bliver referencerne jo dybere vi læser os ind i romanen, der i sin detaljerigdom sagtens tåler at blive læst et par gange.

En roman om Jon bringer sine læsere vidt omkring. Den beretter på en side om kærlighed og længsel, på en anden om druknende fiskere og vigtigheden af at tillære sig svømmekunsten, på en tredje om bagvaskelsens natur og på en fjerde om videnskabsmændenes særlige måleapparater, forunderlige instrumenter, ”som kan gennemskue Guds planer”.

Mod romanens slutning får vi tilmed stillet vores nysgerrighed i forhold til historien om, hvad der ligger bag rygterne om mordet på Thorunns forrige ægtemand.

God læselyst!

Ófeigur Sigurdsson

En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst

Oversat fra Islandsk af Rolf Stavnem

206 sider

Gyldendal

Udgivelsesdato: d. 30. januar 2017

Tea Stræde Spile