I lighed med andre selvhjælpsbøger om resiliens, stress og mindfulness f. eks. Sådan tackler du modgang præsenteres her redskaber der kan gøre det lettere at undgå stress og depression. Baggrunden for bogen er blandt andet en generel stigning i stressreaktioner både blandt kampsoldater og på danske arbejdspladser forårsaget af et nærmest absurd fokus på økonomi og produktivitet. Den betragtning er forfatteren ikke ene om, og man finder den i enhver bog om klima, stress og resiliens. Så måske handler det ikke kun om det enkelte menneske men om at ændre økonomiske modeller, så miljø og mennesker tilgodeses.

Til umiddelbar afhjælpning af stress og depression har Eva Hertz skabt femfaktorrobusthedsmodellen. Sagt med lidt kortere ord, så handler det om, at mennesker kan klare mere, hvis de har positive følelser, positive relationer, styrker, mulighed for selvregulering, tænkning og problemløsning.

Det lyder umiddelbart indlysende og svært at modsige, men Hertz uddyber og fortæller, hvordan man kan udvikle eksempelvis tænkning og problemløsning: Det gælder om at opbygge psykologisk fleksibilitet, at lære at den første indskydelse ikke altid er den rigtige, men at vi ofte dropper analysen og konkluderer på baggrund af gætterier. Desuden bruger vi energi på ikke-konstruktive tanker og grublerier, og her kan man træne sig i at tænke positivt.

Undervejs forbindes til tidens forskning, især er der henvisninger til Seligman, der påpeger, at depressionsforekomsten hos børn er ca. dobbelt så høj som den var for 50 år siden. Det er skræmmende og kan hænge sammen med tidens begejstring for ræs på arbejdspladsen, men det kan vel også skyldes, at man er blevet mere omhyggelig med registrering og diagnosticering?

Positiv psykologi er også en tur gennem vridemaskinen, og som Brinkmann skelner Hertz kraftigt mellem begrebet positiv psykologi og ja-hattenes tyranni. Kritisk tænkning og dømmekraft er stadigt nødvendigt for at kunne vurdere risici og alvor i situationer.

Men når det gælder om at huske er vores hjerne udstyret med velcro i forhold til negative oplevelser og med teflon i forhold til de positive.

Med respekt for de enkelte forskere gennemgår Hertz, hvad positiv tænkning, meningsfuldhed og engagement betyder for den enkelte. Man kan endda udregne en positivitetskvotient, og man kan træne, så det bliver muligt at øge kvotienten.

En anden robusthedsfaktor er sociale relationer, og der er en vis logik i at et varmt familieliv øger livslysten, og også gode relationer til kolleger og ledelse har betydning. Også her er det muligt at lave en test: Hvem lytter når der er problemer, hvem trøster?

Den fjerde robusthedsfaktor i modellen er selvregulering. Det betyder her at tage ansvar for sine behov, en vis grad af kontrol over sine følelser, og at kunne udsætte sin behovsdækning. I forbindelse med sidstnævnte får vi igen igen igen en gennemgang af The Stanford Marshmallow Experiment om de fireårige, der testes for hvor længe de kan holde riverne fra den marshmallow der ligger foran dem – lige til at putte i munden.

Robusthedsøvelsen går her ud på at træne fokusering, og her er der ikke uventet også et indslag om mindfulness og kontakten til naturen.

Robusthedsmodellen er ny, men indholdet i den kan genkendes fra andre værker. Til gengæld er Robust relativt let læst, og der er øvelser der dels kan give et fingerpeg, om hvad der kan forbedres, og dels er de ret underholdende.

Robust – Lær at mestre modgang

Eva Hertz

Robust

Lær at mestre modgang

200 sider

Gyldendal Business

Udgivet: 2017

Birte Strandby