Titlen kunne også have været ‘Ultraliberalistens guide til egen formue’.

Robert T. Kiyosaki fortæller med afsæt i sin barndoms to rollemodeller, hvordan man bliver rig, og hvorfor det er vigtigt at forstå forskellen mellem aktiver og passiver. De to rollemodeller er Kiyosakis far der er højt uddannet og har en vigtig stilling i det offentlige og vennen Mikes far der er kapitalist. Som det fremgår af bogen, er forfatterens far tilhænger af god uddannelse og fast arbejde, mens Mikes fars tilværelse handler om investeringer, afkast og nye investeringer.

For Mikes far er aktiver udtryk for investeringer der kan skaffe indtægter, mens passiver ikke tjener penge. Et hus og en bil er passiver, for de bidrager ikke til indtægterne, tværtimod kan begge dele vise sig belastende, hvis man bliver ledig. Aktiver er forretninger, herunder kortsigtede investeringer i iværksættere, aktier, obligationer, udlejningsejendomme – og alt andet der producerer indtægter og allerede har et marked.

Forfatteren gør meget ud af at forklare forskellen på aktiver og passiver, selv om den i princippet er ret indlysende. Ligeledes understreger han betydningen af at blive undervist i økonomisk forståelse i skolen, og forklarer hvordan man bedst fokuserer på sin egen forretning. Det sidste er måske nok det vigtigste, fordi det forklarer, hvorfor man ikke blindt kan købe andres løsningsmodeller. 

Et glimrende eksempel illustrerer det med at skabe egen forretning: Da forfatteren og Mike er ca. ni år gamle hjælper de til en kiosk der blandt andet sælger tegneserier. Når gamle tegneserier skal væk fra hylderne, klipper kioskejeren forsiden af og sender den tilbage til producenten, hvorefter hun smider resten af tegneserien ud. De to drenge får lov til at overtage de gamle tegneserier, og de opretter så et bibliotek i et kælderrum. Mikes søster bliver bibliotekar, og de andre børn i nabolaget kan for ti cent få lov at læse alle de tegneserier de orker i bibliotekets åbningstid – to timer hver eftermiddag. Søsteren der i øvrigt er vild med tegneserier får en dollar om ugen.

Bogen har her nogle væsentlige pointer, og der er på sine steder også en grum kritik af undervisningen på tidens skoler.

At der også er nogle problemer forbundet med at fokusere alene på egen indtjening, kan man se som dansker, men måske ikke som amerikaner: Mikes far fortæller om, hvordan man kan sikre sig indtægter fra aktiver, og hvordan de rige kan slippe for skat. Han understreger, at man som ansat enten arbejder for en arbejdsgiver eller for skattevæsenet. Det er måske rigtigt i Guds eget land, men i et lille socialistisk land som Danmark oplever vi jo sommetider, at vi også arbejder for fællesskabet og for at vedligeholde og udvikle gode institutioner som børnehaver, skoler, sundhedsvæsen. For det er vel i høj grad et gode, at ens børn får tilbudt den bedst mulige uddannelse uanset baggrund, at ældre ikke bliver jaget ud for at sælge lodsedler på gadehjørnerne, og at syge bliver behandlet? Faktisk er Kiyosakis vinkel så liberalistisk, at man undrer sig over, at det amerikanske samfund overhovedet kan hænge sammen.

I sandheden interesse skal nævnes, at Mikes far også er den glade giver – muligvis fordi han har indset, at gavmildhed bonner fint ud på bundlinjen. Men hvordan fungerer det, hvis et helt samfund bliver afhængigt af tilfældige riges periodiske gavmildhed?

Bogen er i øvrigt relativt underholdende – måske med undtagelse af den lange udredning af begreberne aktiver og passiver, selv om hovedbudskabet – hver mand sine penge og sit ansvar – er noget skræmmende.

Bogen er solgt i 40 millioner eksemplarer.

Rig far fattig far

Hvad de rige lærer deres børn om penge – og som alle andre også bør forstå

Robert T Kiyosaki

Oversat af Michael Jepsen

241 sider

memoris

Udgivet: Oktober 2023

Birte Strandby