Og så skal vi øst på, hvor en vred ung dame fra Finland gør sig bemærket ved at skrive litterær historie med udgangspunkt i to estiske kvinders tilværelser: Gamle Aliida der lever alene med sin skyld over forbrydelser, hun har begået under den russiske besættelse, og unge Zara, der er offer for trafficking.
Her tages fat i Estlands fortid med den russiske invasion og den tyske invasion – ikke noget esterne tager alvorligt, i hvert fald ikke i begyndelsen, men så begynder folk at forsvinde. De to søstre Ingel og Aliida oplever først, at Ingels mand, Hans, forsvinder, dernæst deres far og så moren. Fjenden findes ikke blot i invasionshæren, men også blandt de nærmeste.
Mange år senere mødes de to kvinder, Aliida og Zara, og efterhånden nærmer de sig hinanden, dels familiemæssigt viser det sig, men også med deres oplevelser af undertrykkelse, desperation og overlevelse, og da Zaras forfølgere dukker op på scenen, soner Aliida noget af sin brøde ved at gøre kort proces med Zaras liv som prostitueret.
Romanen er inddelt i Aliidas og Zaras liv – hver for sig og sammen fortalt med deres forskellige vinkler, deres ambitioner, jalousi, vrede og ydmyghed på baggrund af historiske begivenheder. Det er stærkt, grusomt og til tider rigeligt detaljeret, men præget af roligt fortælletempo og højspændt handling.
Blot fordi tiden var grim i Tyskland og omegn, betyder ikke at den på nogen måde var smuk i Estland.
Som Clemens Mayer, Kiran Desai og andre ’litterære historieskrivere’ går Oksanen tæt på de politiske begivenheder og deres konsekvenser for dramaerne i de enkelte liv.
Sofi Oksanen
Oversat af Helena Idström
360 sider
Rosinante
Udgivet den 27. januar 2010
Trackbacks/Pingbacks