Juleaftensdag i 1959 i den lille by Tambilla i Australien gør Percy Summers en forfærdelig opdagelse. Først tror han, at han ser familien Turner ligge og sove på tæpper under piletræet, men ved nærmere eftersyn ligger de helt stille. Mrs. Turner og tre af hendes fire børn er døde, den fjerde, babyen, er forsvundet. Det står ikke klart, hvorfor de er døde. Der er ikke blod og ingen tegn på, at nogen former for vold skulle have fundet sted.
Den lille by er i chok. Mrs. Turner var via sit ægteskab indvandret fra England. Hun var tilbageholdende, men ikke uengageret i byen, og der var ingen grund til at tro, at familien havde fjender. Mr. Turner var på forretningsrejse i Europa. Det undrede flere, at han var rejst kort tid efter, at hans kone var nedkommet med en baby, og han fortalte da også selv, at han havde mødt en anden kvinde i England. Der er flere af familiens medlemmer, der har opført sig sært før den picnic der bragte dem ud under piletræet, men egentlig viden om deres sidste minutter har ingen. Der bliver endda skrevet en bog om dødsfaldene, uden at det bringer opklaring og afklaring.
I næste kapitel følger vi Jess i 2018. Hun bor i England, men kaldes hjem til Tambilla, da hendes bedstemor er blevet syg. Bedstemoren har altid været skarp, men nye, bekymrende oplysninger om Turner-familiens dødsfald 60 år tidligere synes at have forvirret hende. Jess får fat i bogen om hændelsen og begynder at stykke sin egen version sammen.
Rejsen hjem er sammensat af flere stemmer. Dels er der beretningen om juleaftensdag 1959, og her hører vi både Mrs. Turner og enkelte beboere i Tambilla. I 2018 er det Jess og hendes mor der har synsvinklen, men de suppleres også af andre, og langsomt får læseren samlet de mange stemmer til et præcist billede af en by der har så meget mere viden om Turner-familiens endeligt, end politiet får hentet frem.
Miljøet bygges op med stor omhu, og det bliver tydeligt, hvordan det er at være borger i en lille by, hvor alle kender alle, en by fuld af pligtopfyldende mennesker der viser omsorg for hinanden. Købmandens kone strikker for eksempel tøj til alle nye babyer på egnen, hendes sønner bringer varerne ud, og hendes særlige fiskepostej er favoritmad på egnen. Vi kender baggrundshistorierne for adskillige af byens beboere, og man kan næsten se den geskæftige Maud for sig, da hun får uhyggelige nyheder fra den lokale telefondame. Samtidigt er der flere gåder der trækker i læseren, og de næsten 600 sider er relativt hurtigt læst.
Rejsen hjem
Kate Morton
Oversat af Annelise Skov
572 sider
Udgivet: 2023
Birte Strandby
