Hrafn fødes som træl, men i tiårs-alderen udtages han og otte andre drenge til krigere, og de lærer at slås med sværd og skyde med bue. Efterhånden bliver drengene så dygtige, at de selv kan nedkæmpe fjender og tiltage sig magt – de af dem, der overlever.
Det meste af romanen er en lang vandring med mange kampe undervejs. Vi følger Hrafn og hans krigskammerater i ca. 528 – 537. Der er det første møde med en Kristus – som jeg-fortælleren bemærker, er det sært, at så mange mennesker, der ikke kender deres egen fødselsdag, fejrer en guds fødselsdag. Formildende er det dog, at der sammen med fødselsdagen afholdes et vældigt ædegilde med strømme af godt øl.
Ifølge forfatterens kommentarer sidst i bogen er de fleste af de nævnte konger historiske, og det er interessant med et tidsbillede fra en periode, vi kender forholdsvis lidt til. I romanen er i et vist omfang brugt gamle gloser såsom fylkinger, at være var, at have svare vanskeligheder. Desværre er anvendelsen ikke konsekvent. Således angives en begivenhed at have fundet sted for ni vintre siden, mens en kvindes alder er angivet til en snes år. At yppe kiv er et kendt udtryk, men kan man sige: At yppe klammeri? Når der står: Teudebert kunne aldrig få krig nok, er det ligeledes nutidig stil. Sproget er således ikke helt gennemført, hvilket sandsynligvis gør læsningen lettere, end den ellers ville have været men også mindre flydende grænsende til det sjuskede på enkelte steder.
Godt tilløb til en Cæsars gallerkrige for nordboere, men forfatterens krimier er mere velskrevet læsning.
Forfatter: Martin Jensen
544 sider
Forlaget Klim
Udgivet: 22.05.2009
