“Man blev glad i hjertekulen af at høre hende synge. Hun var umulig ikke at elske”.
Sagt af radiomanden Jørn Hjorting om sangerinden Raquel Rastenni. Og det var han bestemt ikke alene om. I to årtier var hun hele Danmarks populære underholder – hvilket ikke mindst kom til udtryk i Giro 413, hvor hun hver søndag var en fast solist.
Prøv bare at spørge et ældre familiemedlem. Spørg, om de kan huske Rastennis storhits “Hele ugen alene”, “Der sidder en vovse i et vindue”, “Her i vores hus”….
Det er bemærkelsesværdigt ud over alle grænser, at der aldrig er skrevet en biografi om denne popsanger over dem over alle. Nu over 25 år efter hendes død har journalist og forfatter Torben Kitaj rådet bod på forsømmelsen.
Det er gjort fermt. Raquel Rastenni var et privat menneske, og forfatteren har blandt andet måttet ty til de få interviews, hun gav i tidens løb, har hentet citater fra bøger, der er skrevet om andre og hvor Rastenni er nævnt, ligesom han har talt med personer, der har mødt og samarbejdet med hende.
I de første år af 1900-tallet kom en del jøder til København på flugt fra zarens undertrykkende regime. Blandt disse var Salomon Wulf Rastenborsk og hans hustru. De blev i 1915 forældre til Raquel. Hun blev født i en lille etværelseslejlighed i Nørre Søgade i København. Fattigdom og elendighed var livsvilkårene for de russiske jøder. Men Raquel Rastenni sagde, at det levede de med – og de var ikke misundelige på andre, der havde mere.
Raquel Rastenni frigjorde sig tidligst fra sine forældre. Hun lod sig inspirere af Josephine Baker, som hun så optræde i København, og blev danser. I 1937 fik hun sin debut i Helsingør-revyen. Siden slog hun sine folder med dans på Prater, Zigeunerhallen og på Valencia. En kapelmester opfordrede hende en dag til også at synge. Og det gjorde hun så.
I de første to et halvt år af besættelsen optrådte Raquel Rastenni flere steder – og tog det med stoisk ro, da jødehadet fra blandt andre medlemmer af Frikorps Danmark på orlov strømmede hende i møde. I oktober 1943 flygtede hun som mange andre jøder til Sverige. Her optråde hun flere steder.
I årene flere befrielsen optrådte Raquel Rastenni sammen med Gustav Winkler. Han sagde, at Raquel betød uendeligt meget for ham. De havde flere pladesuccesser, blandet andet “Skal vi klippe vore julehjerter sammen”.
Raquel Rastenni og Gustav Winkler blev folkeeje, ikke mindst på grund af Giro 413, som simpelthen var lyden af søndag i mange hjem landet over, skriver Torben Kitaj
Kultureliten rynkede på de fine næser og kaldte det døgnfluemusik, men mener, forfatteren, den holdt længere end nogen af dem, der kritiserede den.
Raquel Rastenni nægtede at optræde i Tyskland. Hun tragtede aldrig efter en international karriere, selv om det ikke skortede på tilbud fra flere lande. Danmark og Sverige var nok for hende.
Raquel Rastenni fik sit store gennembrud i 1950’erne, og modtog i midten af årtiet som den første danske solist nogensinde en Guldplade for salget af en million plader i løbet af ti år. Det var helt uhørt og bragte hende op i en klasse for sig.
Hun indspillede ikke bare plader, men var altid parat til at optræde rundt i det ganske land.
Otto Leisner er citeret for at sige: “Raquel Rastenni tager sit arbejde alvorligt, hun arbejder intenst med sin melodi og tekst… Her ligger årsagen til hendes popularitet. En sang skal serveres”
Raquel Rastennis tid som stor stjerne ebbede ud i slutningen af 1970’erne. Hun sang og optrådte stadig, men ikke så ofte som før. I 1985 som 70-årig trak hun sig helt tilbage. Forinden havde hun indsunget jødiske sange. Nogle af disse blev solgt til fordel Israels naturfond. Hun var ofte på besøg i Israel, hvis oprettelse hun havde støttet varmt.
Torben Kitaj og forlaget har skabt en smuk bog, der også giver et informativ indblik i jødernes forfølgelse og liv i Danmark, og om udviklingen i underholdningsmusik. Den er tillige frydet af en række dejlige foto fra hovedpersonens liv og optræde. Oveni fås en fuldstændig oversigt over Rastennis plader – diskografi kaldet.
Raquel Rastenni
en kvinde med solskin i hjertet
Forfatter Torben Kitaj
227 sider, ill.
Udkom november 2025
Turbine
Anmelder Bjarne Gregersen
