R.I.P. Den forsvundne vampyr
Den selvbestaltede vampyrjægerklub – R.I.P. efter Rasmus, Isabella, Philip – fortsætter, hvor Vampyrjægernes klub sluttede: med at undersøge, hvorfor nogen har rodet på kirkegården og væltet gravstene.
Der er tydelige tegn på, at baronen på godset ved Krejlby måske er involveret i hærværket på kirkegården. Også graveren Leif kan fortælle mærkelige ting. Ved et tilfælde har han været lige ved at grave et lig op, der havde fået munden syet sammen. At få munden syet sammen svarer i R.I.P.-serien til tidligere tiders vampyrbekæmpelsesmidler såsom at få hjertet gennemboret af en træpæl. Flere af de gamle tricks virker ikke på moderne vampyrer, men det opdager klubmedlemmerne først lidt ad gangen.
De tre unge finder ud af, at problemet ligger hos baronens oldefar, der begik frygtelige forbrydelser, og det lig som Leif forsøgte at ignorere viser sig at være forbundet med baronens forbrydelser. Men der sker flere mystiske ting. Hvem er det for eksempel der frelser dem fra baronens glubske hunde?
R.I.P. Vampyrens kød og blod
Den tredje roman i R.I.P.-serien bliver endnu uhyggeligere, og det er især uhyggeligt, da det viser sig, at en af de personer, som de unge stolede på, ar en helt anden dagsorden, end de har. Isabella og roma-drengen Božidar bliver spærret inde i slottets fangekælder, mens Rasmus og Philip gør en ubehagelig opdagelse.
Der bliver brug for ureglementerede våben mod vampyrerne, og slutningen har nogle slemt blodige scener.
Samlet set er R.I.P.-bøgerne udmærket underholdning. Det bliver ikke helt vildt uhyggeligt, mere Ghost Busters end The Ring, men ok og relativt godt plot.
Lasse Bo Andersen
90 sider
tekstogtegning.dk
Udgivet: 2018
Birte Strandby
