Rachel Röst debuterede sidste år med en dybt personlig beretning om at vokse op i et hjem med vold og social kontrol. Nu udgiver hun den socialrealistiske roman ”Pyntesmil”. Den handler om at være et antennebarn, der er vokset op i et hjem, hvor faren var fysisk og psykisk voldelig overfor moren. Romanen følger den nu voksne kvinde Gry Wilson og viser følgerne af en opvækst i en forkrøblet familie. 

Som barn var Gry Wilson et antennebarn, der tilgav igen og igen. Hun så det som sin opgave at dække over farens ondskab og familiens kaos. Selv efter forældrene var blevet skilt, holdt man tand for tunge om farens ugerninger. Om noget ville Gry som barn gerne please andre og skabe en god stemning. Hun så undrende til, når hendes manipulerende far udadtil spillede skuespillet som den varme og venlige familiefar, mens han indadtil var styg og ond. Offeret var primært moren, der blev udsat for voldsom partnervold. 

I dag er Gry Wilson 42 år. Under overfladen kan hun måske beskrives som et mælkebøttebarn, der trods de psykologiske eftervirkninger fra opvæksten, har fået et job som chef for Psykiatrifonden. Men bag facaden er det ikke spor let at være Gry. Hun forsøger efter bedste evne at tage sig af sin svagelige mor, der er mærket af årene med partnervold i så svær grad, at hun både har fysiske mén og PTSD. Moren bor i en klam lejlighed, hvor undulaten Pipser sørger for lort overalt og er eneste selskab. Samtidig prøver Gry at holde sine egne grimme minder stangen. Med ringe held. 

Handlingen foregår i to spor; dels i nutiden hvor Gry er 42 år og dels i barndommen, som vi får indblik i via flashbacks. Romanen fortælles i 20 små kapitler og er fortalt ud fra barnets og datterens synsvinkel. Bogen er letlæselig, men selve handlingen er både trist, tung og særdeles smertelig. ”Pyntesmil” skildrer, hvordan det er at være pårørende barn til en voldsramt hustru, der for altid må slås med psykiske mén og et svageligt helbred. Fortællingen viser desuden, hvordan at fortidens skam står i vejen for dialog mellem børnene og med moren.

I nutidssporet er Gry single. Hun er sammen med flere forskellige mænd, da hun har svært ved at knytte sig rigtigt. Gry er bundet op på ansvaret til sin fattige og psykisk syge 69-årige mor. Storebroren virker ikke nævneværdigt interesseret i at drage omsorg for moren. 

Gry får behov for at dykke ned i fortiden, for derigennem at finde svar på hvad, der skete mellem moren og faren før de blev skilt. Både hendes mor og storebror modsætter sig hendes ønske om at tale om fortiden. De ønsker at lægge låg på, for ikke at åbne op til fortidens smerte. Da Gry insisterer, er der lagt op til konflikt. Vil de mon kunne forstå hinandens forskelligartede behov? 

Romanen er indsigtsfuldt, fint og meget overbevisende fortalt. Karakteren Gry er facetteret og fremstår således med stor autenticitet. Hun er både en faglig succes arbejdsmæssigt og et kæmpe kaos på privatlivets front, hvor hun b.la. ikke kan knytte de helt nære bånd. Dét virker meget realistisk. 

”Pyntesmil” er stærk og gribende socialrealisme. Det er en vigtig og vedkommende fortælling om at vokse op og være del af en dysfunktionel familie. De voldsramte kvinder og deres børn har her fået et dygtigt og dedikeret talerør gennem Rachel Röst. Hun viser os, at vold i familier har mange ofrer og at det har årelange konsekvenser. ”Pyntesmil” er svær at lægge fra sig trods al sin gru og tragedie. Rachel Röst fortjener ros for at italesætte nogle af de mørke og tabubelagte sider af tilværelsen i denne indsigtsfulde roman. 

Pyntesmil

Forfatter: Rachel Röst

Forlag: Gyldendal

208 sider. Hæftet

Udgivelsesdato: Den 25. august 2022

Anmelder: Nønne Lønne Votborg