Den gamle mente selv at forebygge en række fremtidige hjernepatienters sikkerhed ved at lægge samme besked op på Facebook til skue for alverden, at nabokællingen dybest set var en skøge.
Ovenstående citat handler om hovedpersonens far, der slår op med sin kæreste, og faren repræsenterer normaliteten i denne sære roman om Sergej, der lider af: Dementia præcox. Degeneratio psychopatic. Paranoi-persekutoriske vrangforestillinger. Depressio ment, hypoondriaca og andet lignende.
Til dagligt giver det sig udslag i, at Sergej selv mener, at han er rådgiver for den russiske præsident. Samtaler udspinder sig i Sergejs hoved. Det er både dybt filosofiske og praktiske samtaler om, hvordan præsidenten forholder sig til afholdelse af VM i fodbold.
Men en dag stikker Sergej af fra den lukkede afdeling på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Han tager bussen til Skagen, hvor hans gamle far og 10 år ældre storebror bor. Moren begik selvmord, da Sergej var dreng. Familien tager pænt imod ham, men er bekymret over hans tilstedeværelse og over, at han er stukket af fra den lukkede. Sergej tager hurtigt videre til Læsø, hvor familien har et sommerhus. Der er også nogle ungdomsminder, en præst at tale med og bagerens Malene der har et svagt punkt for Sergej – og han for hende. Et kort øjeblik ligner hans liv, det vi kalder normalt, men ikke så længe …
Vinklen er Sergejs undtagen til sidst, hvor omgivelserne også inddrages.
Det er spændende at forsøge at følge Sergejs forpinte tanker, men det er også særdeles udfordrende læsning, og helt overblik over Sergejs diagnose får man ikke som læser. Det er dygtigt skrevet, men stiller store krav til læserens forståelse og koncentration.
Potemkins paraply
Michael Pedersen
254 sider
mellemgaard
Udgivet: 2021
Birte Strandby
