For de fleste job er der således ingen medicinske argumenter for generelt at betragte ældre som svagelige. Derfor er det ren og skær alderisme at diskriminere 45-årige og derover i ansættelsessituationer eller fyre uforholdsmæssigt mange ældre, når virksomheder skærer ned…
Uddraget er fra Teknologirådets rapport om Fremtidens ældre fra 2002, og afsnittet er symptomatisk for Monica Krog-Meyers holdning til det at blive ældre: Det behøver ikke betyde, at man er ved at gå i stå. Tværtimod byder den ældre medarbejder oftest på væsentlige erfaringer og høj arbejdskvalitet. Dermed indeholder bogen også en kritik af det rigide begreb pensionsalder, ligesom efterlønnen vel i disse tider bør tilegnes dem, der faktisk er nedslidte. En tilstand der som bekendt ikke er så hyppigt forekommende som dengang, vi alle arbejdede i marken eller på fabrikken.
Bogen omfatter kapitler med mennesker, der holder fast i arbejdsmarkedet blandt andet via egen virksomhed, og der er omtale af udsendelser, der har den medarbejderen på 50++ i fokus, hvortil også knyttes Krog-Meyers strengeste kritik.
Men bortset fra et arbejdsmarked, der vrager guld, er tilværelsen 50++ en gave for den, der kan forbruge sin tid fornuftigt og bevare helbredet – motion og fiskeolie kan anbefales.
Første del af bogen kan læses som et bedre dameblad: En behagelig bekræftelse af ordinære bekymringer og tanker. Derudover er der en fornuftig udlægning af arbejdsmarkedets muligheder for de ‘rigtigt voksne’. Det er en velskrevet og hyggelig bog, og forfatteren giver et meget sympatisk omend let egocentreret indtryk, men der indeholdes ikke de store nyskabelser bortset fra et velment råd om bedre politiske muligheder for ældre på jobbet.
Plus alderen – Vi bliver jo bare ved!
Monica Krog-Meyer
196 sider
People’s Press
Udgivet: 26.05.2010
Birte Strandby
