Det begynder godt i titelnovellen. Siddende på politistationen forklarer Anne Marlander den franske politikommissær, hvordan hun med et kast med en champagneflaske fik vippet en voldtægtsforbryder i vandet. Det kostede ham livet, til trods for at fru Marlander efterfølgende kastede en redningskrans ud til ham. De to befandt sig alene ombord på mandens yacht, hvor han kort tid forinden havde voldtaget hende.
På politistationen sidder også fru Marlanders advokat, og det er ham der fortæller historien. Holdningen er, at fru Marlander handlede i selvforsvar, og det tæller, at hun forsøgte at redde manden efterfølgende. 11 dage senere bliver hans lig skyllet op på kysten, og hans læsioner bekræfter fru Marlanders forklaring. Alt er vel. Indtil fru Marlanders stuepiges bror dukker op på advokatens kontor med en historie om Marlanders mobiltelefon og nogle kompromitterende sms’er. Der er uheldigt af flere årsager, men også her sker der et belejligt dødsfald, så sagen kan henlægges – kortvarigt.
Det er en fascinerende fortælling, men hvis man leder efter den twist eller finte, som ville have været i novellen, hvis Archer eller Forsyth havde skrevet den, så leder man forgæves. Til gengæld tænker man lidt længere over den. For hvad var så pointen?
Derimod er det let at finde pointen i novellen Rottbøll. Fortælleren har fået en tjans som omdeler af ugeavisen på Østerbro. Ruten fører ham til et hus, hvor en mand blev skudt ned og dræbt i 1942, og opgangen er ret uhyggelig. Vores unge fortæller tager sig sammen og går ind. Det bliver en særlig oplevelse, og bagefter er han ikke længere bange.
Nogle af novellerne er på kanten af det overnaturlige, og nogle handler om mennesker der gør noget andet end forventet. Ikke uinteressant men heller ikke litteratur der flytter læseren.
Max Ulrich Klinker
Padderok og andre noveller
122 sider
Brændpunkt
Udgivet: 2018
Birte Strandby
