Roman for unge fra 13 år. Sara har iransk far, dansk mor og et traume i bagagen. Hun er tilsyneladende en almindelig dansk teenager, og hendes mor kæmper i hvert fald sin kamp for at agere normalt sammen med stedfaren og halvbroren Mads. Sara er uforstående overfor morens anstrengelser med at lege lykkelig familie, fordi hun stadigt husker sin far, der blev hængt i Teheran, og hendes yngre søster der forsvandt. Faktisk går hun med en drøm om at genfinde søsteren, og da hun i sommerferien hører, at der er oprettet et asylcenter i byen, opsøger hun det, fordi hun føler sig beslægtet med de iranere, der bor der, og hun har et naivt håb om måske at finde søsteren der. I stedet møder hun Rafiq, som hun forelsker sig i, og hun får også et indtryk af, hvad der kan optrappe konflikterne mellem flygtninge og politi. Til sidst efter en del drama med at lede efter en forsvundet lillebror får hun også den sandhed, hendes mor har tilbageholdt.

Min far havde lært mig at male og min mor havde lært mig at bage boller. Så jeg var farvet, når jeg malede og hvid, når jeg bagte boller. Men jeg var stadig lidt i tvivl om, hvilken farve jeg havde, når jeg spillede håndbold.

Let læst med tilbøjelighed til det sentimentale, og basalt med den sympatiske morale, at det er ulejligheden værd at behandle hinanden ordentligt. På relativt få sider berøres både den første forelskelse, dilemmaet ved dobbelt nationalitet, kulturmødet og ikke mindst vanskelighederne ved at leve med en tragedie.

Karin Feit Almberg
Os som solen skinner på
112 sider
Høst & Søn
Udgivet: 31.10.2011
Birte Strandby