Søfartshistorikeren Nils Valdersdorf Jensen kalder sin bog Omvæltningernes tid med udgangspunkt i sejlskibenes lange deroute til fordel for dampskibene. Lang var den, 120 år før vinden var total skrottet til fordel for damp/diesel.
Nils Valdersdorf Jensen (født 1987) er ph.d. og afdelingsleder på Svendborg Museum – og det meste af bogen handler om den skibsfart, der foregik fra Svendborg. Lokalhistorie? Nej, det er en global beretning.
I centrum står historien om kaptajn Peter Mærsk Møller, hans hustru Anna og deres ti børn. De ankom fra Dragør den 8. december 1884 til Svendborg. Peter Mærsk Møller ejede og sejlede med damperen Laura, og da han gik i land som pensionist startede han en indædt debat i 1899 i en af de lokale aviser. Hans besked var rent ud: Sejlskibet er forældet, faktisk fra den dag det sættes i søen. Nej, dampskibe er sagen. De ankommer til en havn på den forudbestemte tid – og de laster meget mere, end selv de største skonnerter.
Peter Mærsk Møller blev modsagt af blandt andre en storreder på Thurø. Det lykkedes alligevel at få stiftet Dampskibsselskabet Svendborg i 1904. Den ambitiøse søn, Arnold Peter Møller, overtog snart ledelsen og stiftede Dampskibsselskabet 1912. Og hele butikken blev flyttet til København. Flåden voksede støt og er blevet til det verdensomspændende foretagende vi kender i dag.
Den historie er kendt af en del. Derimod giver Niels Valdersdorf Jensen mange andre spændende oplysninger. Det gælder historien om storrederen på Thurø Hans Alfred Hansen og hans families op- og nedtur med et sejlskibsrederi.
Fremkomsten af de to dampskibsselskaber betød ikke sejlskibenes undergang. De fik andre laster, anløb andre havne, mens dampskibene (senere dieseldrevne fartøjer) overtog mere og mere af den gobale sejlads.
Da Peter Mærsk Møller kom til Svendborg i 1884, var der over 200 sejlskibe hjemmehørende i byen. I 1930 var billedet radikalt ændret. D/S Svendborg havde 12 hjemmehørende dampere, mens der var 18 småsejlskibe med en brøkdel af dampernes tonnage.
Bogen giver et flot indblik i den forskel, der var i forholdene og kulturen på og omkring sejlskibene. Ejerforholdene var spredt på mange i de lokale samfund, og selv tjenestepiger kunne eje en lille andel. Dampskibene blev drevet af aktieselskaber med få aktionærer. De stillede andre krav til mandskabet og andre fag kom til.
I debatten om damp eller vind fremførte sejlskibsfolkene, at de bedste søfolk blev uddannet på et sejlførende fartøj. Det gav staten dem i og for sig ret i. Den krævede to års fart på en sejlskib som betingelse for at blive optaget på en navigationsskole. Den regel blev først ophævet i 1958.
Omvæltningernes tid
Familien Mærsk Møller, Svendborg og kampen om dampskibene
300 sider, ill.
Udkom 20 marts 2025
Gads Forlag
Anmelder Bjarne Gregersen
