Minna mangler et øvelokale, mens Henning bygger et klaver.

Henning bor på sin mors gård, passer haven og dyrene og lever af at stemme klaverer. En dag beslutter han sig for at bygge et klaver, måske skabe et levebrød af det. Det er en omstændelig proces og ikke helt så let at styre, som Henning forventer. Hans ven og hans kæreste Elise er ikke helt forstående overfor projektet, og Henning smider dem ud – juleaften. Det kommer til stilfærdig dramatik, og Henning flytter senere sammen med sin kæreste og livet fortsætter i den lille by men ikke uden overvejelser undervejs.

Der er en egen poesi i skiftet mellem fortællingen om nærmiljøet og beskrivelsen af arbejdet med klaveret, den fremadskridende og meget prosaiske proces med skabelse af instrument og lyd

Vippefunktion og hammeraktivering sker i én og samme funktion, idet hammerfoden vipper omkring en aksel, der er gjort fast på vippen.

Anderledes er det med menneskene i Hennings miljø. Om vennen Mogens hedder det til eksempel:

…han har foretrukket tilfældighedernes troløshed, nuets lune, øjeblikkets tilfredsstillelse…

Mogens er i al sin gemytlighed ved at drikke sig ihjel. Han er degn i den lokale kirke og klarer sig stadig igennem på sin charme, selvom præsten er utilfreds med, at Mogens sender hendes pibekrave til rensning i en pizzabakke. Kæresten Elise udgør en meget kontant behovstilfredsstillelse og tilfører Hennings liv enkelhed og et abstrakt livssyn.

Om et klaver er delvis baseret på forfatteren far, Lars Brønseruds, optegnelser om bygning af klaver i 1990-1993. Det er Signe Brønseruds første roman. Den næste imødeses med forventning.
Signe Brønserud

136 sider
Gyldendal
Udgivet: 12.01.2016