Milo har mistet sin kanin, sin bedste ven og kan ikke rigtigt finde glæden igen. Milos tante kommer på besøg og prøver at opmuntre ham, og hun giver ham en ønskesten. Milo ved præcis, hvad han ønsker sig.
Næste dag får han en gave, men det er ikke det han har ønsket sig. Til gengæld kommer de nye genboer på besøg og de medbringer en savlende, krummende og skrigende baby. Det ville Milo sædvanligvis synes var irriterende, men der er noget særligt ved den baby og den måde den kigger på Milo. Måske er Milos kanin genfødt i babyen? Milo beslutter, at det må hænge sådan sammen og giver babyen noget af kaninens luksusfoder. Det er lige ved at gå galt. Babyer kan ikke tåle kaninfoder.
Kaninen er ikke genfødt, tanten skal rejse, men så dukker der en pige op, og måske er der alligevel håb for fremtiden.
Illustrationerne er to-sides opslag med lette akvarelfarver. Illustrationerne fortæller samme historie som teksten men tilfører personerne ansigter, skikkelser og personligheder – omsorgsfulde forældre, en interesseret tante, en skrigende baby og en bedrøvet Milo. Illustrationerne muliggør også den hjemlige hygge i huset med den store stue med den grønne sofa, gummitræet og den store græsplæne. Teksten sørger så til gengæld for at sætte kælenavn på tanten i lyserødt og for at mor kan forklare, hvorfor en ønskesten ikke gør en baby til en genfødt kanin.
Som der ofte er i billedbøger er der et opdragende element, og der er et opmuntrende: Selvom man er meget ked af det, kan man godt blive glad igen.
Mette Eike Neerlin
Illustreret af Tine Modeweg-Hansen
32 sider
Høst & Søn
Udgivet: 31.03.2015
Fra fem år
Birte Strandby
