En af de mere udfordrende udgivelser i 2024.
Det begynder i det trivielle. Revisor Bernd, overvægtig, 30 år gammel og bosiddende i Kolding er en af hovedpersonerne. Alt er stilfærdigt, indtil han åbner en mail der angiver en krypteret destination. Så skal han pludseligt rejse til Lubmin i Nordøsttyskland. Hvorfor ved vi ikke, men det viser , at han sammen med en anden mand skal hente en kvinde og bringe hende til Danmark. Det går ikke som forventet, og i stedet havner de på en hemmelig ø – Die Insel. Her er et samfund der lever uden strøm og internet. Til gengæld ved Hermann, stedets leder, alt om Bernd, om hans ensomhed, hans forældre, i det hele taget alt, hvad man kan vide om et menneske.
Nogen søger efter kvinden, og Bernds tilstedeværelse på øen giver problemer, men han ikke bare sendes tilbage, fordi hans færd vil kunne spores.
Det centrale plot handler om bortførelse af højtbegavede kvinder der bruges som rugemødre. Det handler også om syret forskning, og om hvordan mennesker kan udnyttes,
Der er masser af mindre sidehistorier om blandt andre Karin. Hun er i gang med et forskningsprojekt, og samtidigt har hun for første gang i sit liv en rigtig kæreste, omsorgsfuld og tilstedværende, indtil han ikke er det længere.
En anden beretning handler om Hermanns familie. Den er anderledes brutal, hans onkel er et magtmenneske, men bliver dræbt på den værst tænkelige måde. Hans papfar er heller ikke bange for rå magt, selv om han ender med at ramme sig selv – hårdt.
Øen … er ikke nogen let roman. Der er mange personer, mange begivenheder, og forfatteren forstår at male ret frastødende billeder på læserens nethinde. Det er vanskeligt at sætte sig ind i karakterernes tanker og handlinger. Som læser bliver man let distanceret, og generelt er det krævende at forholde sig til romanen, til begivenhederne, og til karakterernes roller som manipulerbare brikker.
Sproget er præget af mange metaforer, og skønt de fleste er gode og tankevækkende, bliver læsningen uværgerligt langsom, fordi man ofte ledes i andre tankebaner.
Der er meget gods i romanen, både hvad angår sprog og indhold. Samlet får man et foruroligende portræt af sin tid, sine medmennesker og deres hensigter.
Øen
eller sprækken i fladhedens afgrund
Erik Claudi
431 sider
Trykværket
Udgivet: 2024
Birte Strandby