Fem noveller med begrænset handling men fængende fortalt og med en interessant formidling af indtryk af såvel overgangen mellem barn og voksen, den første forelskelse og omfattende noget så utraditionelt som en tre sider lang fremstilling af en barbering. Vanskelige og berigende.
Den første novelle er en grum historie om Chancerytteren, en mand der lever af at spille russisk roulette. Væddemålene indgås, revolver og patron undersøges af publikum – aktionærerne – og chancerytteren sætter revolveren mod tindingen og overlever den ene gang efter den anden, selvom hvert forsøg gør ham svag og sengeliggende i et par dage. Hvor chancerne for hans kolleger i branchen teoretisk og reelt reduceres til nul efter seks veloverståede væddemål, så overlever Chancerytteren så længe og så godt, at han til sidst spiller spillet med seks patroner – og vinder.
Den sidste novelle handler om manden der befinder sig godt i sit relativt unge ægteskab, indtil han en dag generes voldsomt af lyden af sit bilhorn. Det får ham til at udskifte hornet med et, der spiller Verdis triumfmarch fra Aida, og efter Verdi går han videre Bach og Pink Floyd og mere avancerede musikinstrumenter.
I begyndelsen handler det om at give bilen en stemme, ud fra forventningen om, at den har brug for at ytre sig, men senere bliver han skilt fra sin kone og flytter permanent ind i bilen, og han ender som 400 kg kød med 30 cm lange fingre og uden andre funktioner end det at skabe musik. Hvorefter bilen bliver til metalaffald, menneskeheden uddør, og det nye væsen bliver til en del af universet.
Mircea Cartarescu
Oversat af Erling Schøller
420 sider
C&K Forlag
Udgivet: 01.04.2011
Birte Strandby
