Med romanen ”Nauru” debuterer Tahir Mirza som forfatter med en fiktiv fortælling om flygtningeskæbner på en afsidesliggende ø i Stillehavet. Tahir Mirza benytter sine egne erfaringer som kulturtolk for flygtninge på Nauru Island tilbage i 2018. Her var han udsendt for Læger uden Grænser. Forfatteren er uddannet i religionsvidenskab og retorik på universitetet. Han er tillige færdiguddannet på Forfatterskolen i 2022. 

”Nauru” handler om livet på den lille ø af samme navn. Øen er på størrelse med Anholt. Det fjerntliggende øsamfund udgør en form for selvstændigt mikrosamfund med så godt som alt, hvad dertil hører. Tidligere var der minedrift. Det er lukket ned og miljøet er ødelagt. Tilbage er resterne og en masse triste flygtningeskæbner, som man har valgt at ekspedere derud – og dermed væk fra Australien og resten af civilisationen. Her har pressen ikke adgang, og reglerne er sat helt ud af spillet. Også for NGO’erne. 

Flygtningene er i en form for limboland. Livet leves i en trist containerby med fællestoiletter og mange sover sammen. De kender ikke fremtidsudsigterne, hvilket afstedkommer en kæmpe mental belastning og magtesløshed. I bogen følger vi også nødhjælpsarbejderne, der forsøger at hjælpe.  

Indledningsvis møder vi Samar. Han er tolk for International Psychological Service og følger primært med psykologer rundt til flygtninge. På den måde får han dybt indblik i flygtningenes liv og baggrund.

Vi hører – skiftevis – om en hel række flygtninge, deres liv på øen men også om de lidelser, de bærer på.

Personregisteret er omfattende med mange triste menneskeskæbner at tage ind. Der er fx den suicidale Hamza. Der er den nybagte far Nihad, hvis baby og kone – Leyla – er i Australien, hvor hun blev bragt til for at føde. Nu må hun ikke komme retur. Der er Kamila, der prøver at smugle sig selv og sin familie væk fra øen. Drengen Ismael bliver så påvirket af forholdene, at han bliver vanvittig og må fjernes fra sin far. Der er Baaba Abbas, der næsten manisk forsøger at skabe orden i kaos ved at holde rent hos sig og opvarte NGO´erne, selvom hun ikke har råd til den dyre importerede mad og drikke. 

Vi møder også Amir, Kamila, Ismael, Sakhi og Ghassem samt personene omkring dem hver især. 

De triste, trætte og trængte menneskeskæbner står således i kø – måske lidt vel rigeligt i kø. Der er ganske mange karakterer at forholde sig til på under 300 sider. Det er uomtvisteligt, at Tahir Mirza har lutter gode intentioner. Det ér en vigtig og vedkommende beretning. 

Vi er nok mange der husker, hvordan Australien i sin tid oprettede to off-shore lejre i andre lande. Den ene lejr var i ø-staten Nauru. Den anden var på øen Manus. Sidstnævnte blev lukket igen. Det skyldtes blandt andet en meget høj forekomst af selvmord og selvmordsforsøg. I dansk politik debatteres en off-shore lejr i Rawanda fra tid til anden. Forfatteren har tydeligvis til formål at oplyse læseren om de mekanismer, der let kan komme i spil, når mennesker med krigstraumer sættes sammen i små lejre uden noget at give sig til og uden en fremtid. Der vil givetvis være dem, der læser bogen som et kampskrift fra Amnesty eller Læger uden Grænser. Selv pointerer forfatteren, at han efter sit ophold som dansk-afghansk tolk på Nauru ønsker at bringe flygtningenes smerteskrig videre. 

Tilværelsen på Naura er da også trøstesløs og tom for både børn og voksne. Flygtningene taler selvsagt ikke samme sprog. Konflikterne lurer under overfladen. De bærer på sorg, skuffelser og sygdomme i stor stil. Lysglimtene er små og få. NGO’erne kæmper en kamp for at hjælpe. Men det viser sig hurtigt, at de også bærer på hver deres rygsæk. På overfladen er de idealister og humanister med ønske om at hjælpe. Under overfladen har de fleste også en grund til at søge så langt væk fra civilisationen. Måske er de selv blevet svigtet i kærlighed eller bærer på andre skuffelser?!  

Bogen ér spændende læsning. Men jeg mangler at komme i dybden med menneskeskæbnerne. Da forfatteren vælger sin stil som han gør, bliver det lidt for perifert. Personbeskrivelserne kunne sagtens være mere nuancerede. Nogen vil måske mene, den er lidt for politisk.  ”Nauru” er en bog med hjertet på rette sted. Desværre bliver den ikke forløst fuldt ud, fordi den vil agere talerør for så mange skæbner. Men det er – heldigvis – stadig en interessant og god bog. 

Læger uden Grænser: Interview med Tahir Mira 

Nauru

Forfatter: Tahir Mirza

Forlag: Gyldendal

288 sider, hæftet

Udgivelsesdato: Den 24. august 2023

Anmelder: Nønne Lønne Votborg