Lars har en fortid som sanger og er nu tjener på kroen i Vejby. Inger-Mai er dyrlæge i den samme lille by, forholdsvis lykkeligt gift men med en dødsdom hængende over hovedet, og så er det godt, at være gode venner med en tjener, der kan stå for udskænkningen, og en betjent, der kan gelejde en hjem, hvis ens egen bil har svært ved at finde vejen. Anker er død af druk, men alligevel en nøgleperson. Han har haft alle muligheder inden for rækkevidde, kunne være blevet maler, musiker, bådebygger, i hvert fald indtil Lis rejste, som det fremgår af de efterladte breve, Lars finder i det forladte hus.
Det er en roman om de små ting, de små møder i dagligdagen og om de små forløb i hjernevindingerne. Synsvinklen skifter mellem karaktererne, og forfatterens forkromede alvidenhed bliver findelt i mindre karakterer med masser af liv og observans, men uden de store tanker. Hverdagens befolkning vist med hurtig, ufilosoferende tankegang.
En af romanens stærke sider er, at der er masser af fortælling, selv hvor der praktisk talt intet sker – i lighed med mange andre nyere danske forfattere.
Tonen er tonen let og humoristisk, grænsende til det komiske som for eksempel under koncerten i kirken, hvor selve udbyttet af koncerten vist er minimalt, mens tankerne arbejder i alle mulige retninger, blandt andet er sex en hyppig tankeretning måske inspireret af Haydn? Karaktererne er nedslående troværdige og lidt skuffende i deres sparsomme visioner og forventninger til tilværelsen, omtrent som i Helle Helles ‘Ned til hundene’.
Som en del ny, dansk litteratur en hyldest til det uambitiøse menneske?
Forfatter: Lone Hørslev
186 sider
Forlag: Athene
Birte Strandby
